23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.

NTF-Aalborg opruster efter svensk gennembrud

En eksportmedarbejder og tre nye ansatte i produktionen er det målbare udbytte af den nordjyske trådproducents eksportsucces.

NTF-Aalborg A/S blev i november sidste år kåret som en af de to største succeser i Eksportrådets Vitus-program, men derved stopper de gode nyheder ikke for virksomheden.

Virksomheden – der leverer hygiejniske løsninger i tråd og rundstål til eksempelvis levnedsmiddelindustrien – eksporterede tidligere primært til Norge samt de tysktalende lande og Benelux, men efter et intensivt og operationelt Vitus-forløb er det lykkedes at få hul på det svenske marked.

- Vitus har gjort os mere strukturerede og givet os en skabelon i vores tilgang til markedet. Vi havde et suverænt godt samarbejde med ambassaden i Sverige, hvor vi fik lavet en kortlægning af levnedsmiddelindustrien og leverandører dertil på det svenske marked, fortæller Jørgen Ravn, salgsdirektør i NTF, til Metal Supply.

Eksportsucces giver flere ansatte

Han glæder sig desuden over, at det grundlæggende arbejde kan videreføres til nye markeder.

- Gør dit hjemmearbejde - opskriften på hvordan man går ind på et marked, kan vi bruge ved opstart på kommende nye markeder, mener salgsdirektøren.

NTF-Aalborg indgik efter kortlægningen et samarbejde med en svensk virksomhed. Det har givet ordrer til det svenske marked, men også flere ordrer i nye lande som England, Frankrig og Mexico.

Udviklingen har fået eksportomsætningen til at stige, og virksomheden har på den baggrund ansat en eksportmedarbejder og tre medarbejdere i produktionen i Danmark.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.156