
Maxys A/S beskæftiger sig hovedsageligt med udvikling og salg af systemer til kostberegning og madudbringning.
Vores primære kunder er offentlige køkkener og andre der leverer mad ud af huset.
Virksomheden blev stiftet i 2005, men grundlæggerne har været beskæftiget med udvikling og salg af kostberegnings- og madudbringningsprogrammer siden 1987. Den ene grundlægger, Missak Najarian, udviklede midt i 80erne et program, FoodMaster, til administration af madudbringning fra køkkener og plejehjem. Den anden grundlægger, Per Lynnerup, udviklede sidst i 80erne et program, CompuKOST, til kostberegning samt håndtering af madvarer, opskrifter, retter og måltider.