
SEiMEi er virksomheden bag de danske, friske WiSH-prdukter.
Med et team på 10 dedikerede medarbejdere sørger vi for dagligt at sende vores rene og gode produkter på markedet. Vi moster dagligt juicer, der er fri for tilsætningsstoffer og konserveringsmidler. Vores råvarer finder vi helst lokalt og nationalt, fordi det giver mening for os at støtte de danske landmænd og frugtavlere, og fordi det samtidigt ikke belaster miljøet unødigt. Herudover producerer vi også dansk gourmet vand på glasflasker og PET samt friske craft sodas uden tilsat sukker eller andre tilsætningsstoffer - kun ca. 80% friskmostet juice, vand og kulsyre
Vores produktprogram omfatter (alt er økologisk):
- Juicer
- Havresmoothie
- Ingefærshots
- Vand med og uden kulsyre
- Friske Craft Sodas af frisk juice
Produktion
Vores produktion er hjertet i fremstillingen af WISH produkter, men uden partnerskaber med råvareleverandører, vores egen udviklingsafdeling og egen køledistribution ville det ikke kunne lykkes at fremstille så unikke, friske produkter. I hele værdikæden er ærlig omtanke og omhyggelighed bærende elementer.
Landbrugs- og Fiskeristyrelsen (tidligere NaturErhvervstyrelsen) har ydet et tilskud på 40% til vores projekt om mindre spild og udnyttelse af hele frugten, ligesom vi også har opnået støtte fra Den Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af Landdistrikterne: Europa investerer i landdistrikterne.