23948sdkhjf
Del siden
Tilbydes

Medarbejderbeskatning – nationalt og internationalt (Netværk)

Udløber
15. november 2023

Er du ansvarlig for, at der er styr på skatteforholdene for virksomhedens medarbejdere – både nationale og internationale medarbejdere? Og har du lyst til at mødes med kolleger fra andre virksomheder, udveksle erfaringer og hente inspiration? Så er DI’s netværk om medarbejderbeskatning på nationalt og internationalt niveau noget for dig.

____________________________


Formålet med netværket

Netværket har til formål, at I som deltagere sparrer med hinanden om de udfordringer, I oplever i relation til beskatning af virksomhedens medarbejdere. Det gælder både beskatning af medarbejdere i almindelighed, medarbejdere som er enten ind- eller udstationerede, er grænsegængere m.v.

I sætter selv dagsordenen for, hvad I gerne vil sparre og dele viden om, kommer med forslag til dagsordenen, oplægsholdere m.v. Jeres behov driver netværket.


Emner, som kan drøftes, kan eksempelvis være:

  • Håndtering af skattereglerne i udlandet med henblik på at undgå dobbeltbeskatning
  • Håndtering af beskatning af udenlandske medarbejdere, som arbejder et begrænset antal dage i Danmark
  • Brutto(forsker)skatteordningen
  • Begrebet ”økonomisk arbejdsgiver” – nyt begreb i svensk lovgivning
  • Arbejdsudlejebeskatning
  • Regler, som i praksis er vanskelige at leve op til.

Har netværket erfaringer, der kalder på initiativer på politisk eller administrativt niveau på skatteområdet, vil DI kunne arbejde videre med eventuelle forslag med henblik på at opnå en simplificering af reglerne.


Læs om DI's skattepolitiske arbejde


Rammer for netværket

Der vil som udgangspunkt være fire årlige fysiske møder. Møderne vil som udgangspunkt foregå i en af virksomhederne tilknyttet netværket. Netværket er landsdækkende.


Læs mere om netværket her: DI's netværk for medarbejderbeskatning

DI - Ledelse og Virksomhedsudvikling
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK16077593

Kontaktperson

HG
Helle Gram
Konsulent
+45 3377 4524 hegr@di.dk

Send til en kollega

0.062