Zebicon tilbyder CT scanning som serviceydelse.
CT står for Computer Tomografi og er 3D røntgenscanning. Denne scanningsmetode gennemlyser emnet mens det roterer 360 grader, og der genereres efterfølgende en komplet 3D model.
CT scanning har mange anvendelsesområder, blandt andet analyse af luftlommer og materialestruktur. Herudover er det muligt at lave en 2D gennemlysning, der kan afsløre interaktion imellem forskellige elementer i et emne, f.eks. batteri, ledninger, mikrofon m.m. som vist i Jabra BT 500 head settet på billedet.
CT scanning er desuden ideelt til geometrisk opmåling, da både indvendige og udvendige geometrier dokumenteres. Herved er det muligt at udføre komplet målsætning af emnet.
Hos Zebicon CT scanner vi primært mikrokompoenter og elektronik, og opmålingen foregår i vores målelaboratorium i Billund.