Kosttilskud: Regler og sikkerhedsvurderinger

I alt DKK 4.700 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Hovedstaden > Hørsholm Kommune
Periode(r)
16. maj 2018

16. maj 2018

På dette kursus får du overblik over, hvad der kræves for at markedsføre kosttilskud, og du får styr på begreber som ernærings- og sundhedsanprisninger samt novel foods. Du får desuden indsigt i, hvad man skal vide for at kunne lave en sikkerhedsvurdering.

Kosttilskud er tilskud til kosten og findes i mange forskellige former: piller, kapsler, pulver m.m. Kosttilskud hører under fødevarelovgivningen. Vi gennemgår reglerne, herunder mærkning, registrering, anprisninger, anmeldelse, indhold, sikkerhed m.m. Vi kommer også ind på, hvordan man tolker og opfylder de danske regler om ”visse andre stoffer”, ekstrakter og koncentrater. På kurset får du en mappe med relevante lovtekster og vejledninger.

Kosttilskud, lægemiddel eller novel food?
Vi ser desuden nøjere på forskellen mellem lægemidler og kosttilskud samt hvad der afgør, om et kosttilskud kan blive opfattet som novel food. Endelig får du indsigt i, hvordan man laver sikkerhedsvurdering af henholdsvis enkeltstoffer, mikroorganismer og droger. Du kan dog ikke forvente, at du efter kurset selv vil kunne udføre sikkerhedsvurderinger, da dette er en ekspertopgave.

Kurset er en blanding af teori og praktiske opgaver, der løses i grupper. Der kan efter ønske fra deltagerne stilles skarpt på særlige områder og problemstillinger.

Kursusindhold

  • Reglerne for kosttilskud
  • Reglerne for ekstrakter, koncentrater m.m.
  • Kosttilskud i forhold til lægemidler og novel foods
  • Sikkerhedsvurdering og godkendelse

Målgruppe og forudsætninger
Kurset henvender sig til medarbejdere i virksomheder, der fremstiller, importerer eller markedsfører kosttilskud, og som ønsker en grundig indføring i lovgivningen. Kurset tager udgangspunkt i det gældende direktiv om kosttilskud samt den gældende bekendtgørelse om kosttilskud, som du bør være bekendt med.

Dato og tid
Onsdag den 16. maj 2018.
Kl. 09:00 til 16:30.

Kursussted
DHI, Agern Allé 5, 2970 Hørsholm.

Pris
4.700 DKK eksklusive 25 % moms.

Inkluderes i kursuspris:

  • Kursusmateriale inkl. øvelser
  • Relevante vejledninger og lovtekster
  • Frokost og forfriskninger
  • Deltagerbevis

Sprog
Kurset afholdes på dansk. Dele af undervisningsmaterialet kan være på engelsk.

Send til en kollega

0.296