23948sdkhjf

Grundlæggende CE-mærkning

I alt DKK 3.950 ekskl. moms
Undervisningsregion
Danmark > Syddanmark > Fredericia Kommune
Periode(r)
5. februar 2019

5. februar 2019
3. september 2019

3. september 2019

Målsætning

CE-mærkningsproceduren beskriver fremgangsmåden ved certificering af produkter i henhold til kravene inden for EØS (Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde). Som det sidste trin i processen dokumenteres det gennem anbringelse af CE-mærkepladen, at alle væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav i henhold til Maskindirektivet 2006/42/EF er opfyldt.

Du får en introduktion til emnerne relateret til Maskindirektivet 2006/42/EF og dets krav til CE-mærkning af maskiner. Hvilke maskiner er omfattet af Maskindirektivet? Hvilket ansvar påhviler henholdsvis maskinbyggeren (fabrikanten) og den driftsansvarlige (arbejdsgiveren)? På dette seminar får du svar på disse spørgsmål, som opstår i forbindelse med maskinfremstilling, erhvervelse og ibrugtagning af nye og eksisterende maskiner. Herudover får du et indblik i de dertilhørende standarder, der gælder for design og konstruktion af maskiner, som markedsføres og ibrugtages inden for EØS. Seminaret guider dig trin for trin gennem de nødvendige CE-mærkningsprocedurer for maskiner.

Knyttet sammen med erfaringerne fra de praktiske øvelser udført med 3D-animationer er du efter seminaret i stand til i højere grad at kunne vurdere status på din maskine og sikre overensstemmelse.

Indhold

  • Maskindirektivet 2006/42/EF, anvendelsesområde og krav
  • Væsentlige sikkerheds- og sundhedskrav
  • Harmoniserede standarder under Maskindirektivet
  • Europæisk lovgivning i forbindelse med maskiner og anlæg
  • Processen og procedurer for CE-mærkning af maskiner
  • Ansvarsområder inden for rammerne af hele en maskines livscyklus
  • Krav til dokumentation, herunder overensstemmelseserklæringen, det tekniske dossier og CE-mærkepladen

Målgruppe

Dette seminar henvender sig især til maskinproducenter, maskinimportører og maskinintegratorer med særligt ansvar for CE-mærkning af maskiner. Derudover henvender seminaret sig til personer, som i deres daglige arbejde er ansvarlige for maskinsikkerheden, herunder bl.a.:

  • Idriftsættelsesteknikere
  • Maskinkonstruktører
  • Projektledere
  • Planlæggere
  • Systemintegratorer
  • Ansvarlige for sikkerhed og sundhed (H&S Managers)
  • Produktionsledere og -ansvarlige
  • Personer ansvarlige for ombygning og vedligeholdelse af maskiner og anlæg
  • Tekniske indkøbere

Dette seminar er den ideelle forberedelse til kvalifikationen ”CECE – Certified Expert in CE Marking”.

Dine fordele

  • CE-mærkning i henhold til Maskindirektivet
  • Praksisorienteret undervisning vha. øvelser med 3D-animationer

Undervisningsadresse

Efter aftale



Kontaktinformation
Pilz Skandinavien K/S
Ellegårdvej 25D
6400 Sønderborg
Danmark

Hanne Lindgaard Pedersen
Telefon: +45 74436332
Fax: +45 74436342


Se hjemmeside
Se flere kurser
Se hele profilen

Send til en kollega

0.629