Med den styrkede pædagogiske læreplan og læreplanstemaet Kommunikation og Sprog er fokus øget på barnets (sproglige) udvikling gennem nære relationer, i børnefællesskaber og i et trygt miljø. Dermed får det pædagogiske læringsmiljø og dermed også det pædagogiske personale en afgørende rolle ift. at understøtte barnets kommunikative og sproglige samspil.
På konferencen får du inspiration til at arbejde praksisnært med læreplanstemaet – vel mødt!
Læs hele beskrivelsen Program09.00–09.25
Indskrivning samt kaffe, the og brød
09.25–09.35
Velkomst.
09.35-10.25
Den sproglige side af hverdagen i vuggestuen v. lektor Irene Salling Kristensen, VIA University College
Oplægget tager udgangspunkt i et igangværende forskningsprojekt med titlen Sproglig praksis og sprogligt læringsmiljø i vuggestuen. Projektet undersøger, hvordan hverdagen i en vuggestue former sig – både i et børneperspektiv og i et voksenperspektiv. Baggrunden for projektet er det ny læreplanstema Kommunikation og sprog og den ny Dagtilbudslovs fokus på læringsmiljøer.
I oplægget skal vi ind i maskinrummet i projektet og se eksempler på data i form af video og fotos. Vi skal se på, hvordan forskellige former for pædagogisk praksis bl.a. sang kan understøtte børns kommunikative og sproglige deltagelse i hverdagen i vuggestuen. Herudfra skal vi diskutere mulige sprogpædagogiske udviklingspotentialer i jeres institutioner.
10.25-10.40
Spørgsmål til oplægget: Den sproglige side af hverdagen i vuggestuen
10.40-10.55
Strække-ben-pause
10.55-11.45
Flersprogethed - den oversete ressource v. adjunkt Line Thingholm, VIA University College
Det kan aldrig være en ulempe at have flere sprog, men alligevel ønsker vi ikke institutioner med mange flersprogede børn. I oplægget vil jeg rette vores opmærksomhed på den mangfoldighed, der er i gruppen af flersprogede børn. Hvem er de og hvordan kan vi se og bruge deres flersprogethed som ressource? Er der nogle børn, vi fokuserer for meget på? Og er der flersprogede børn, vi helt overser og som derfor ikke får mulighed for at trække på og udvikle deres flersproglige kompetencer?
11.45-12.00
Spørgsmål til oplægget: Flersprogethed - den oversete ressource
12.00-13.00
Frokost
13.00-13.30
Power-oplæg: Krop og sprog og den styrkede læreplan v. Tanja Christensen, VIA University College
Barnet er afhængig af en velfungerende krop som klangbund for sproget, legen og den generelle udvikling. Derfor skal vi voksne lege og være kropslige sammen med børnene både i det formelle voksen–barn rum, men i særdeleshed i det uformelle barn–voksen rum, hvor nærvær og kontakt mellem den voksne og børnene er altafgørende. Oplægget vil belyse hvordan kroppen kan tænkes ind i læreplanstemaet Kommunikation og Sprog.
13.30-14.15
Sprogvurderinger i pædagogisk praksis v. lektor ph.d. Torkil Østerbye og adjunkt Anne Nguyen-Quy, VIA University College
Med udgangspunkt i en række praksisinterviews undersøges det i dette oplæg, hvordan sprogvurderingspraksis anno 2019 ser ud. Hvordan bruges forskellige materialer? Hvorvidt og hvordan inddrages forældrene? Hvorvidt og hvordan laves der sprogstimulering som opfølgning på et sprogvurderingsresultat?
14.15-14.30
Spørgsmål til oplægget: Sprogvurderinger i pædagogisk praksis
14.30-14.50
Kaffe/kage pause
14.50-15.45
Kommunikation, sprog og forældresamarbejdet v. Noomi Matthiesen, cand. Psyk., ph.d. og lektor i pædagogisk psykologi, Aalborg Universitet
Et oplæg om forældresamarbejde i dagtilbud. Oplægget vil beskrive den øgede opmærksomhed på forældreinvolvering i små børns læring samt samarbejdets kerneudfordringer. Oplægget vil endvidere argumentere for vigtigheden af at se samarbejdet som et pædagogisk anliggende, og pege på de muligheder, dette perspektiv åbner op for.
15.45-16.00
Spørgsmål til oplægget: Kommunikation, sprog og forældresamarbejdet samt farvel og på gensyn næste år.
Konferencen er for pædagoger og ledere i daginstitutioner samt dagplejere, medhælpere og andre interesserede.
Irene Salling Kristensen, Line Thingholm, Tanja Christensen, Torkil Østerbye og Anne Nguyen-Quy, alle fra VIA University College og Noomi Matthiesen, Aalborg Universitet.