23948sdkhjf

Indeklimavurderinger med IK-Kompas

Undervisningsregion
Danmark > Hovedstaden > Høje-Taastrup Kommune
Periode(r)
11. oktober 2021

12. oktober 2021
7. marts 2022

8. marts 2022
10. oktober 2022

11. oktober 2022

Lær at bruge værktøjet IK-kompas til registrering og vurdering af indeklima. Dette kursus giver dig både teorien bag samt en grundig indføring i brugen af værktøjet IK-kompas. Kurset er desuden en forudsætning for at kunne udføre godkendte IK-rapporter til ansøgning om et IK-mærke.

Få redskaber til at vurdere indeklimaet i boliger
Efter gennemført kursus får du titel som IK-konsulent, og du kan bruge værktøjet IK-kompas til at foretage indeklimaregistreringer og -vurderinger. Værktøjet IK-kompas giver en kvalitativ vurdering af et indeklima og munder ud i en score i form af et bogstav, som angiver kvaliteten af indeklimaet - på samme måde som en energimærkning. Kurset giver dig baggrundsviden omkring indeklimavurderingen og klæder dig på til at være konsulent og træffe de rigtige vurderinger af indeklimaet, som er afgørende for at kunne bruge IK-kompas retvisende.

IK-kompas giver os mulighed for på en systematisk måde at registrere indeklimapotentiale i etageboliger. Resultaterne fra IK-kompas kan indgå i en konkret dialog med bygherrerne om, hvilke indeklimaforbedringer der vil være relevante at medtage i et givent renoveringsprojekt. IK-kompas er et enkelt men omfattende værktøj, der medtager alle indeklimaparametre.”
Casper Roland Sandersen, Konsulent, COWI, har afprøvet IK-kompas i testfasen.
 
Deltagerprofil
Kurset henvender sig fagpersoner med viden om indeklima/energi og er både relevant for enkeltmandsvirksomheder, som ønsker at etablere sig som IK-konsulenter, eller rådgivere/arkitekter, der ønsker at udvikle en rådgivningsydelse inden for indeklima.

Udbytte

  • Få titlen IK-Konsulent
  • Bliv godkendt til at indsende IK-rapporter til sekretariatet
  • Bliv klædt på til at udføre indeklimavurderinger i IK-kompas
  • Få udbygget din faglige viden om indeklima
  • Mød gode kollegaer i branchen og udvid dit netværk
  • Lær at importere Sketch Up fil til IK-kompas

 
Indhold
Kurset veksler mellem øvelser, oplæg og praktisk afprøvning af IK-kompas. Du lærer at bruge softwaret gennem grundig indføring i de faglige principper samt vurdering af indeklima i praksis. Du får undervisning i indeklimafaglige principper inden for termisk, akustisk, visuelt og atmosfærisk indeklima.

  • Caseopgaver og træning i de fire indeklimaparametre
  • Vejledning og afprøvning af IK-kompas i en bolig
  • Vejledning i ansøgning af IK-mærke
  • Hjælp til opstart af Sketch Up

Form
På første kursusdag gennemgås den indeklimafaglige viden. Du øver dig på at vurdere akustisk, visuelt, termisk og atmosfærisk indeklima i en konkret bolig.
På anden kursusdag afprøves IK-Kompas i praksis i en konkret bolig der ligger tæt på kursuslokationen. Du lærer at bruge værktøjet og foretage de rigtige vurderinger af et indeklima og få dem registreret i IK-kompas.

Undervisere
Thomas WThomas Witterseh, Ph.D., er seniorspecialist på Teknologisk Institut og har 20 års erfaring med måling og dokumentation af indeklima. Thomas har været med til udvikling af IndeklimaKvalitet og har en dybdegående viden om indeklima gennem praktisk erfaring og internationalt standardiseringsarbejde.
 

Undervisningsadresse

Teknologisk Institut, Gregersensvej 1, 2630 Taastrup

Send til en kollega

1.143