23948sdkhjf

Ajour med ferie, sygdom og barsel – online

Undervisningsregion
Danmark > Alle regioner
Periode(r)
Løbende optagelse

Kurset giver dig et tværgående indblik i reglerne om ferie, sygedagpenge og sygeløn samt reglerne om barsel og barselsorlov. Du bliver klædt på til at kunne administrere reglerne i din virksomhed og undgå de mange faldgruber, som kan koste både tid og penge at falde i.

Gennem de seneste år er der foretaget adskillige ændringer i reglerne på dagpengeområdet og der er en ny ferielov på vej. Det er vigtig for alle virksomheders personaleadministration at have godt styr på reglerne, så der ikke udbetales for meget i løn og der bliver søgt korrekt refusion.

Kursets opbygning
På kurset ser vi nærmere på feriereglerne, reglerne i sygedagpengeloven, overenskomsternes sygelønsregler samt reglerne om barsel (orlov og betaling).

Du vil blive opdateret på de seneste ændringer og få gennemgået de væsentligste bestemmelser og helt centrale begreber. Sideløbende kigger vi på, hvad der står i overenskomsterne, så du får det fulde overblik over, hvordan din virksomhed bør administrere reglerne.

Målgruppe

Hvis du er beskæftiget med HR, er lønningsbogholder eller assistent, vil dette kursus give dig overblik og det fornødne kendskab til reglerne.

Det lærer du

Efter kurset kan du undgå de typiske faldgruber og du kan dermed spare virksomheden for unødvendige omkostninger. Din arbejdsgang bliver også mere effektiv, da du hurtigere kan svare på spørgsmål og ikke skal bruge tiden på at rette op på fejl. Efter kurset kan du også sikre, at jeres håndtering af medarbejdersager og praksis er i overensstemmelse med de gældende regler.

Send til en kollega

0.25