Business Unit Manager - FMCG

Tulip - Danmarks første brand - kan blive en del af din karriere – brænder du også for at sikre danske forbrugere en vellykket hverdag ?
Oprettet
Ansøgningsfrist
29. juni 2018
Forventet start
1. august 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Randers Kommune > Midtjylland

Foodjob Nordic søger en ambitiøs Business Unit Manager til Tulip Food Company. Virksomheden omsætter for ca. 8 mia. kr. og besidder generelt en stærk og ledende position på det danske dagligvaremarked. Tulip vil være kundens foretrukne leverandør, og ambitionen er øgede markedsandele. Som Business Unit Manager bliver det din mission at sikre de indsatser, der løbende forbedrer Tulips kommercielle platform. 
 
Stilling
Tulips salgsorganisation er opdelt i en række business units, og du bliver ansvarlig for håndteringen af en markant kundegruppe i den frie købmandssektor. Sammen med den øvrige organisation sikrer du salget af hele Tulips produktsortiment inden for forædlet kød til denne kundegruppe. 
 
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Udarbejdelse, implementering og opfølgning på specifikke kundeplaner
  • Indgåelse af og opfølgning på årsaftaler
  • Udarbejdelse af budgetter samt budget- og omkostningsstyring
  • Udvikling af kampagner og aktiviteter samt implementering og opfølgning
  • Sortimentshåndtering med udgangspunkt i Category & Space Management
  • Overordnet koordinering af konsulentstyrken for kundesegmentet 

Du vil arbejde ud fra Tulip Food Company’s hovedkontor i Randers og vil løbende afholde møder med kundegruppens indkøbsfunktion. En del rejseaktivitet (primært indenlandsk) må derfor forventes i jobbet. 
 
Profil 
Du har erfaring fra en lignende funktion i en fødevarevirksomhed eller anden FMCG-mærkevarevirksomhed gerne kombineret med en kommerciel uddannelsesmæssig baggrund som cand.merc., HD, merkonom eller anden relevant efteruddannelse. 
  
På det personlige plan har du appetit på udfordringer og befinder dig godt i et konkurrencepræget marked og i en travl matrixorganisation. Du er resultatorienteret og besidder både drive og gennemslagskraft. Det er samtidig afgørende for succes, at du er relationsskabende og troværdig i din kommunikation. Du kan lide at arbejde selvstændigt og tage ansvar men samtidig være en del af et team med fælles mål.

 

Sådan ansøger du

Yderligere information og ansøgning  
Kontakt Senior Advisor Martin Alsted fra Foodjob Nordic, tlf. +45 2917 1009, e-mail: mga@foodjobnordic.com for yderligere information om stillingen.  

Ansøgninger behandles løbende, og Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

 






Kontaktinformation
Foodjob Nordic ApS
Agro Food Park 13
8200 Aarhus N
Foodjob Danmark ApS

Martin Guldsø Alsted
Telefon: +45 29171009


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.181