23948sdkhjf

Industrielektriker/ automatiktekniker, Vejle

Er du elektriker, automatiktekniker eller lignende, og har du lyst til at blive en del af verdens førende konservesfabrikker? Vil du være med til at være ansvarlig for vedligeholdelse og fejlfinding i vores produktionsanlæg? Så er du måske den dygtige og engageret elektriker, vi søger til teknisk afdeling på vores fabrik i Vejle. Du vil blive en del af Tulip Food Company, der er en stor fabrik i en endnu større virksomhed. På fabrikken producerer vi ca. 47.000 tons fødevarer årligt, og vi beskæftiger ca. 300 medarbejdere. Den El-tekniske afdeling består i dag af 15 medarbejdere, som har til ansvar at holde den daglige drift stabilt kørende på el-siden. Vi har en god og fri omgangstone, hvor alle hjælper hinanden i afdelingen.
Oprettet
Ansøgningsfrist
1. december 2018
Forventet start
1. december 2018
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Vejle Kommune > Syddanmark

Jobbet

I samarbejde med kollegerne på fabrikken bliver det dit overordnede ansvar at vedligeholde og fejlfinde i vores eksisterende produktionsanlæg. Herudover skal du deltage i forebyggende vedligehold og bidrage med løsningsforslag til forbedringer, der sikrer, at fabrikken har optimale produktionsvilkår. Dine primære opgaver bliver:

  • Drift og vedligehold af automatiske maskinanlæg
  • Deltage i tavlemøder med produktionen i eget ansvarsområde
  • Planlægge og udføre optimeringsopgaver
  • At være en aktiv spiller i løsning af tekniske ad hoc-opgaver
  • Nytænkning i forhold til optimering af produktionsudstyret

Jobbet er alsidigt, og der vil blive en oplæringsperiode, så du kan komme godt ind i opgaverne fra start.

Der er tale om en stilling på daghold med få aftenholdsvagter. Dog er der også mulighed for fast aftenhold (4 dage) eller nathold (3 dage i 4 ugers rul).

Din profil

Du har en baggrund som elektriker, industrielektriker eller automatiktekniker. Du har gerne praktisk erfaring med reparation af og fejlfinding på maskiner og tekniske anlæg. IT- kundskaber er en nødvendighed. Inden for det tekniske område vil der både være arbejde af elektrisk og mekanisk karakter, og det er derfor en fordel, hvis du har erfaring med Rockwell PLC og Scada, men det ikke et krav. Det er vigtigt, at du besidder evnen og viljen til at arbejde på tværs af faggrænser, så du kan samarbejde med kolleger på hele fabrikken.

Som person er du stabil, engageret og samarbejdsvillig. Du er omhyggelig med dit arbejde og kan arbejde selvstændigt samtidig med, at du er fleksibel og omstillingsparat, hvilket er nødvendigt, da vi arbejder i en ordreproducerende virksomhed. Du sætter en ære i at levere god service, og du ser udfordringer frem for problemer. Herudover er du i stand til at arbejde selvstændigt og være opgavesøgende. Som industrielektriker hos os vil du løbende blive udfordret på og lære om forskellige problemstillinger.

Nærmere oplysninger

Hvis du ønsker yderligere oplysninger om jobbet, kan du kontakte El-Mester, Henrik Jespersen på 28 35 22 96.

Tiltrædelse snarest muligt.

Tulip er Danmarks ældste brand, og med varemærker som Steff Houlberg, GØL, Mou og Den Grønne Slagter er der stor interesse for vores produktioner. Vi er til stede på over 120 markeder i hele verden, og vi prioriterer åbenhed og dialog både internt i virksomheden og med vores omverden.

Sådan ansøger du

Send din ansøgning snarest muligt, da vi vurderer ansøgningerne løbende. Du ansøger via Tulips hjemmeside ved at trykke ansøg nederst på siden: http://www.tulip.dk/om-tulip/job/opslag/industrielektrikerautomatiktekniker

 Sidste frist er d. 1. december 2018.



Send til en kollega

0.173