23948sdkhjf

Elektronikfagtekniker til udvikling, fremstilling og indkøring af elektronisk testudstyr

Oprettet
Region
Danmark
AME Electronic Test har brug for en dygtig tekniker til udvikling, fremstilling og indkøring af elektronisk testudstyr til Grundfos elektronik produktion.

 

Det er AME Electronic Tests opgave at levere optimale testløsninger til Grundfos' elektronikproduktion. Løsninger, der i høj grad bidrager til at sikre, at Grundfos' kunder får produkter af høj kvalitet.

 

Afdelingens aktiviteter er projektorienterede og knytter sig primært til udvikling og fremstilling af testløsninger ved introduktion af nye produkter eller kapacitetsudvidelse af eksisterede produktionslinjer. Derudover yder afdelingen backup support for de lokale driftsteknikere i de enkelte produktionsfabrikker.

 

Hvilke udforinger får du? 

Vi tilbyder et job med mange afvekslende opgaver, hvor du har stor indflydelse på hverdagen og opgaveløsningen. Du har ansvaret for din egen hverdag, men dermed også et stort ansvar for at søge og prioritere arbejdsopgaverne.

 

Du kommer til at arbejde i et spændende udviklingsteam med selvstændige og udfordrende opgaver. Du vil arbejde tæt sammen med testudviklingsingeniørerne inden for afdelingens arbejdsområder.

 

Dine arbejdsopgaver:

  • Udvikling og fremstilling af elektronisk testudstyr – In Circuit testere, funktionstestere, sluttestere, pålidelighedstestere m.fl. 
  • Indkøring og idriftsætning af testudstyr
  • Udvikling, montage og verificering af interface print 
  • Fejlanalyse på testudstyr. Debugging af testprogrammer 
  • Kvalitetsaktiviteter ved verificering af nyt testudstyr
  • Backup support for elektronikfabrikkerne. Assistere lokale driftsteknikere i løsningen af komplekse problemstillinger på idriftsat testudstyr

 

Da Grundfos elektronikproduktion bliver mere og mere globaliseret vil opgaver udenfor landets grænser være en del af jobindholdet. Antallet af årlige rejsedage vil afhænge af de aktuelle projekter, men vil formentlig ligge i intervallet 10-20 dage. 

 

Hvilken baggrund har du? 

Du har en baggrund som faglært elektronikfagtekniker eller tilsvarende. Har du derudover erfaring fra elektronikproduktion og/eller fremstilling og support af testudstyr til elektronikproduktion vil det afgjort være en fordel.

 

Du har flair for at arbejde med IT systemer, SW programmer og værktøjer. Sprogligt kan du begå dig på engelsk og dansk i skrift og tale. 

 

Som person er du god til at arbejde på egen hånd, men evner samtidig at indgå i et tæt samarbejde med produktionsteknikere og operatører samt dine kollegaer i afdelingen. Du er engageret, kundeorienteret, ansvars- og kvalitetsbevidst. Du arbejder struktureret med fejlfinding og problemløsning. Endelig er du vedholdende og kan bibeholde motivationen, selvom du til tider bliver sat på prøve. 

 

Ansøgning 

JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for Grundfos, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.   

 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Niels Benny Nielsen på tlf. +45 3085 1285. 

 

Om Grundfos  

 

AME hos Grundfos arbejder med højteknologiske maskiner og beskæftiger i dag omkring 300 medarbejdere, som arbejder målrettet med at sikre, at Grundfos’ nye produktionsteknologier fungerer optimalt. 

Med en årlig produktion på mere end 16 mio. pumpeenheder er Grundfos en af verdens førende pumpeproducenter. Grundfos er i dag verdens største producent af cirkulationspumper og dækker omkring 50 % af verdensmarkedet.   

 

Hos Grundfos er holdningen, at rammer er til for at blive udfordret, og du vil opleve et åbent og engageret arbejdsklima, hvor initiativer og idéer bakkes op. Der lægges stor vægt på medarbejdernes uddannelse og udviklingsmuligheder, og der tilbydes en lang række personalegoder, som er med til at styrke arbejdsglæden og give balance mellem arbejdsliv og familieliv.   

 

Er du interesseret i at vide mere? Se 

Vil du udforske Grundfos-universet nærmere, så kig forbi os på YouTube: 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.279