23948sdkhjf

Områdetekniker med teknisk snilde søges til hkscan i vinderup

Oprettet
Region
Danmark
Har du håndværksmæssig og teknisk snilde, og kunne du tænke dig en stilling som områdetekniker, så er det dig, vi leder efter som tekniker til opgaver i vores produktion.

HKScan glæder sig til at byde dig velkommen i teknisk afdeling, som står for reparations- og vedligeholdsopgaver samt deltager i udvikling og projektering af vores nye moderne produktionsanlæg i Vinderup.

Du indgår i et team af dygtige og engagerede kollegaer og refererer til den daglige leder af teknisk afdeling.

Jobbet 
Jobbet byder på mange varierende drifts- og vedligeholdopgaver, hovedsageligt i produktionen, som udfører slagtning og partering af kyllinger. 

Arbejdstiden er fast aftenhold, og du møder ind kl. 15.35 til 23.45 mandag til fredag.

Dine hovedopgaver vil være:  

  • Mekanisk fejlfinding
  • Planlagt vedligehold og renovering
  • Ad hoc opgaver på maskinerne 
  • Smøreopgaver

LEAN er en naturlig del af vores hverdag i forhold til løbende udvikling og fokus på forbedringer, såvel i de administrative funktioner som i produktionen. 

Faglige kvalifikationer 

  • Du har en faglært baggrund, hvor du har erfaring med mekanik, lettere smedearbejde eller vedligehold af procesanlæg   
  • Det er meget vigtigt, at du har håndværksmæssig og teknisk snilde 
  • Du har erfaring med fejlfinding, reparation og daglig vedligehold af produktionsudstyr 
  • Du kommunikerer på engelsk på konversationsniveau

Erfaring fra fødevarevirksomhed og med LEAN er en fordel, men ikke et krav.

 Personlige egenskaber  

  • Du er fleksibel og serviceminded, du har gode samarbejdsevner og fungerer godt i et team  
  • Du kan arbejde selvstændigt, og du har et godt overblik  
  • Du er energisk, systematisk og ansvarsbevidst

Vi tilbyder  
Et spændende job med stor variation i opgaverne. Arbejdsmiljøet er kendetegnet ved en uformel omgangstone, åbenhed og tillid. Herudover får du sundhedsforsikring, pension og internet, og efter 6 måneder får du automatisk en funktionærlignende ansættelse.

Vi ser frem til at høre fra dig 
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for HKScan, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. 

Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Niels Benny Nielsen på tlf. +45 30 85 12 85 eller mail nbn@jks.dk.

Om HKSCAN 
HKSCAN Denmark A/S er Danmarks største fjerkrækoncern, slagter årligt 65 mio. kyllinger på koncernens produktionsanlæg i Vinderup og Skovsgaard. HKScan Denmarks’ hovedsæde er beliggende i Vinderup. Koncernen beskæftiger 850 medarbejdere og har en omsætning på ca. 1,6 mia. kr. Produktsortimentet omfatter hele kyllinger, frosne og ferske fjerkræudskæringer samt marinerede og forædlede produkter. 80 % af HKScan Denmarks kvalitetsprodukter sælges til hjemmemarkedet samt de nære markeder i EU. Virksomheden er ejet at den børsnoterede Finske virksomhed HKScan Oy. 

 

 



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Rødkløvervej 2
6950 Ringkøbíng
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.257