23948sdkhjf

Selvstændig maler søges til alsidig stilling hos nme ejendomsadministration i højbjerg

Oprettet
Region
Danmark
Sætter du pris på veludført malerarbejde? Er du selvkørende, og trives du i en hverdag, hvor opgaverne er mange og varierende? Vil du være en del af en virksomhed, der vækster, og som har fokus på det gode og sunde arbejdsmiljø? Så er det dig, vi søger til NME Ejendomsadministration i Højbjerg!

NME Ejendomsadministration har drevet ejendomsadministration siden 1966 og beskæftiger i dag 10 ansatte, heriblandt vores dygtige medarbejdere bestående af ejendomsinspektør, en maler, viceværter og administratorer.

Stillingen

NME vækster, og den nuværende maler har travlt. Derfor har vi brug for endnu en dygtig og engageret maler til både indendørs- og udendørsopgaver.

Du kommer primært til at udføre malerarbejde ved til- og fraflytning af de 450 lejemål, som vi servicerer i Aarhusområdet. Du vil også skulle foretage maleropgaver i yderområder og fællesarealer, såsom maling af havelåger, fælleslokaler etc. Alt efter mængden af opgaver, vil der desuden forekomme mindre vedligeholdsopgaver, hvorfor du skal være indstillet på også at udføre håndværksmæssige viceværtopgaver.

En del af arbejdet udføres selvstændigt, mens andet udføres i samarbejde med de respektive viceværter. Du møder dér, hvor opgaverne er, og samarbejder på tværs af dine kollegaer og samarbejdspartnere.

Hvem er du?

Som maler hos NME Ejendomsadministration er du dedikeret og fleksibel i dit arbejde. Du er ordentlig af natur og sætter en ære i at udføre dine opgaver til perfektion. Du forstår, at du er ambassadør for NME, og du har fokus på at levere god service til alle vores kunder og samarbejdspartnere. Du bevarer nemt overblikket i pressede situationer og er god til at prioritere dine opgaver.

Dertil skal du:

  • Have erfaring som maler
  • Være indstillet på, at ingen opgave hverken er for stor eller for lille
  • Have kørekort til personbil

Virksomheden tilbyder

Du bliver en del af en spændende virksomhed i vækst med en flad struktur og åben dialog. Virksomheden bærer præg af en vision om at tilbyde vores lejere velholdte og istandsatte lejemål, og dette afspejler sig i udførelsen af arbejdet – om det er blandt håndværkere eller i administrationen.

Du tilbydes en fast stilling med en attraktiv lønpakke + pension og sundhedsforsikring.

Ansøgning

JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for NME Ejendomsadministration, og er du interesseret i at søge en af disse spændende stillinger, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte researcher Nanna Bie på +45 3086 1306.  

Om virksomheden

NME Ejendomsadministration tilbyder udlejning af over 450 lejemål samt administration af udlejningsejendomme og ejerforeninger i Århus. Udover vores rent administrative funktion indgår vi også som rådgiver i byggesager, samtidig med at vi tilbyder rådgivning i forbindelse med driften af fx selvstændige ejerforeninger og generelle spørgsmål omkring ejendomsadministration.

Hjørnestenen hos NME Ejendomsadministration er professionel og imødekommende service. Med 10 ansatte og over 45 års erfaring i branchen besidder vi en solid faglig viden og stor indsigt i ejendomsadministration, der udmønter sig i kompetent service for kunder og lejere.

Siden opstarten i 1966 har vi drevet en moderne og innovativ forretning, hvor vi anvender de nyeste og mest avancerede IT-værktøjer i vort arbejde. Vores kvalitetsbevidste administration afspejler sig i vores udlejningsejendomme, hvor vi altid bestræber os på at tilbyde vores lejere velholdte og istandsatte lejemål.

Læs mere på www.nmejendom.dk



Vil du automatisk i betragtning til andre lignende stillinger?
Opret dit cv på jks.dk/cv . Så kontakter vi dig, når der er relevante jobs, der passer til dine kvalifikationer og ønsker. Det er nemt, gratis og uforpligtende.

Vi behandler ansøgninger løbende og stillinger kan derfor blive besat inden ansøgningsfristens udløb.

Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.295