23948sdkhjf
true

Elektriker til aftenhold

Vi vækster og øger fortsat vores produktionskapacitet, så vi søger nu en selvstændig og faglig stærk elektriker/automatiktekniker til fast aftenhold i vores afdeling for Teknisk Service.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hedensted Kommune > Midtjylland

Du bliver en del af en afdeling med ca. 20 engagerede kolleger, der til daglig sikrer effektivt vedligehold af vores produktion/procesanlæg på fabrikkerne i Juelsminde. Der er i afdelingen ansat smede, automatiktekniker og elektrikere, som tilsammen dækker både dag-, aften-, nat- og weekendskift (fast skift).

Vi forventer, at du sammen med teamet er med til at drive Palsgaards forbedringskultur frem i den rigtige retning, og da vi er underlagt internationale standarder for hygiejne og kvalitet, stiller vi store krav til medarbejdernes kompetencer.

Stillingen er på fast aftenskift mandag – torsdag kl. 14:30-23:00, og du vil referere til lederen af el-teamet.

Dine opgaver vil primært være:

  • Service, vedligehold og forbedring af proces- og forsyningsanlæg
  • Mindre nyinstallationer inden for svag- og stærkstrøm
  • Medvirke til at holde procesanlæg på en stadig høj teknisk standard
  • Projektdeltagelse i forbindelse med udrulning af Palsgaard Masterplan
  • På sigt kan der komme mindre opgaver med PLC og SCADA.

Kandidatprofil:

Den rette kandidat til stillingen er uddannet elektriker, automatiktekniker eller lignende og kommer med relevant erfaring fra procesindustrien. Vi forventer, at du har ajourført din faglige uddannelse, og at du er fortrolig med anvendelse af PC Schematic til tegningsdokumentation (eller har lyst til at blive det).

Stillingen forudsætter, at du er grundig og effektiv i din opgavevaretagelse, at du er stærk i fejlfinding, og at du trives med at arbejde selvstændigt, men også kan indgå i teams, når opgaverne kræver det.

Vi forventer, at du er fortrolig med (eller har lyst til at blive det) anvendelse af PC/IPAD til registrering af vedligeholdelses opgaver samt Microsoft Outlook og Microsoft Teams.

Hvis du har kendskab til fejlfinding og mindre rettelser i Rockwell og Siemens PLC software samt Intouch og Wonderware SCADA software, vil det være en fordel.

Vi vægter et godt arbejdsmiljø, og ønsker derfor en god ’Heartworking’ kollega, der tilgår opgaverne med en positiv og samarbejdsvillig tilgang og som samtidig kan identificere sig med vores værdisæt; Ansvarlighed, Engagement og Loyalitet.

Som medarbejder på Palsgaard kan vi tilbyde dig:

  • Et job i en ekspanderende virksomhed, der kombinerer teknologisk viden med praktisk værdiskabelse.
  • Et job i et internationalt miljø med kunder og kollegaer over hele verden.
  • Et job i et socialt velfungerende miljø med en familiær atmosfære/uformelt miljø, beliggende i en smuk natur.
  • Et job med gode arbejdsforhold, herunder bl.a. en 7. friuge, gode udviklingsmuligheder samt overskudsdeling via særlig pensionsordning.
  • Kantineordning, massageordning og en velfungerende personaleforening.

Vi lægger vægt på at have kompetente medarbejdere, hvorfor der vil være tilbud om løbende målrettet efteruddannelse.

 

Sådan ansøger du

Ansøgning og kontakt:

Tiltrædelse ønskes snarest, og ansøgningerne vurderes løbende. Stillingsopslaget nedtages, når den rette medarbejder er fundet. Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til El mester Thomas Thulstrup, på telefon nr. 7682 7470

Om Palsgaard

Palsgaard A/S er en international virksomhed, som producerer specialprodukter til fødevareindustrien. Markedsføring af produkter sker globalt via et netværk af datterselskaber, joint ventures og agenter.

Palsgaard A/S indgår sammen med datterselskaber og andre virksomheder i udlandet i den selvejende institution Schou-Fondet på godset Palsgaard ved Juelsminde mellem Horsens og Vejle.

Palsgaard virksomhederne har i Danmark ca. 330 medarbejdere og ca. 220 medarbejdere fordelt globalt i datterselskaber.

Palsgaard A/S, Palsgaardvej 10, 7130 Juelsminde, Tel: 7682 7682, www.palsgaard.com.



Søg job



Kontaktinformation
Palsgaard A/S
Palsgaardvej 10
7130 Juelsminde

Send til en kollega

0.11