23948sdkhjf

Teknisk assistent søges til estron a/s i them

Oprettet
Region
Danmark
Vil du være med til at skabe og fremtidssikre den tekniske dokumentation for unikke løsninger til audio og høreapparater, og har du erfaring med engineering changes, er du måske vores nye kollega.

 

Da estron a/s har rigtig travlt i udviklingsafdelingen, søges hurtigst muligt en teknisk assistent for fortsat at yde den absolut bedste kundeoplevelse. Med mange kundetilpassede løsninger fylder den tekniske dokumentation meget og er et vigtigt element i produkt- og kvalitetssikringen. Derfor søger vi en struktureret og engageret teknisk assistent, der vil være med til at sikre drift og kvalitet på netop det område.

Dine opgaver
Med reference til udviklingschefen vil du primært arbejde med:

  • At være tovholder ved udfærdigelse og opfølgning på engineering changes
  • Lettere tegningsarbejde i 3D CAD – Creo og dokumentstyring i Windchill
  • At assistere i udarbejdelse af dokumentation til arbejdsbeskrivelser, inspektions- og kontrolprocedurer
  • At assistere udviklingschefen og projektledere med forskelligt assistentarbejde

Din faglige og personlige profil
Du har en uddannelse som teknisk assistent eller anden relevant mellem-teknisk uddannelse. Du har gerne erfaring fra høreapparat- eller audio-industrien, det er dog ikke en betingelse. Derudover har du:

  • Mindst 5 års erfaring med assistentarbejde; herunder teknisk dokumentation
  • God teknisk og produktionsmæssig forståelse og er interesseret i dette
  • Gerne erfaring med at arbejde med mikroskop samt simpel måleteknik
  • En systematisk og struktureret tilgang til arbejdet
  • Erfaring med opdatering af tegninger, hvilket vil være et plus

Du behersker engelsk i skrift og tale på højt niveau, da dokumentationsarbejdet foregår på engelsk. 

Som person er du tillidsvækkende med godt humør, og du har en åben og positiv tilgang til arbejdet. Du er fleksibel, men du kan samtidig sige fra, når det er nødvendigt. Desuden er det vigtigt, at du kan arbejde selvstændigt.

Vi tilbyder

  • En selvstændig og udfordrende stilling i en flad og dynamisk organisation
  • Faglig og personlig udvikling, som du også i høj grad selv er med til at skabe
  • Indflydelse på egne opgaver og egen hverdag samt faglig sparring i et kompetent team
  • En konkurrencedygtig lønpakke, som tager udgangspunkt i dine kvalifikationer, samt sundhedsordning

Vi ser frem til at høre fra dig
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen for estron a/s, og er du interesseret i at søge denne spændende stilling, bedes du sende en ansøgning, CV samt relevante bilag via Søg stillingen nedenfor. Ansøg hurtigst muligt, da vi holder samtaler løbende. Grundet persondataforordningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail. 
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte rekrutteringskonsulent Jeanette Møller Demuth på tlf. +45 3085 1293.

Om estron a/s
estron a/s er i rivende udvikling og førende internationalt inden for udvikling og produktion af ultratynde litze tråde, aftagelige kabler og konnektorløsninger primært til høreapparater og øretelefoner. Med produktion i Danmark, Kina og Vietnam leverer estron a/s både fleksibilitet, høj kvalitet og sikkerhed i produktionen. Vi har et kompetent team af ingeniører, tegnere og projektledere, der sikrer, at vores mere end 25 års erfaring kommer vores kunder til gode. estron a/s beskæftiger ca. 300 medarbejdere, heraf ca. 30 i Danmark. Læs mere om os på www.estron.dk, www.linum.dk.



Sådan ansøger du

Søg job



Kontaktinformation
JKS a/s
Bjerrevej 50
8700 Horsens
JKS A/S

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.343