23948sdkhjf
true

Visionær chefkok / cheføkonoma søges til køkken og kantine på Aalborg Universitetshospital

Hos os er mad ikke bare mad. Mad er en aktiv del af patientbehandlingen, og vi arbejder hele tiden på at skabe resultater, når vi integrerer den nyeste ernæringsforskning i de måltider, vi tilbereder til vores patienter og medarbejdere.
Oprettet
Ansøgningsfrist
4. juni 2020
Forventet start
1. august 2020
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Aalborg Kommune > Nordjylland

Vores vigtigste opgave er at tænke mad på nye og spændende måder. Vi skal servere indbydende og lækker gourmetmad, hvor både smag, sundhed og kvalitet følges ad.
Fremtidens køkken på Aalborg Universitetshospital er økologisk, bæredygtigt og baseret på den nyeste viden, og vi er allerede førende på området i kraft af forskningsenheden Kulinarium.

Vi søger en visionær og innovativ chefkok eller cheføkonoma, der kan hjælpe os i mål med vores høje ambitioner og indfri det store potentiale, der ligger i vores tilgang til mad.

Dine opgaver som chef for køkkenet
Køkkenets kerneydelse er mad af højeste kvalitet, og som vores nye chef skal du stå i spidsen for en transformation frem mod gourmetmad, hvor patienterne fremover selv kan vælge det måltid, de ønsker at spise, når de er indlagte på hospitalet. Vores køkken skal være serviceminded og åbent for ideer, lige meget hvem vi samarbejder med. Denne kultur skal du arbejde med, forme og videreudvikle frem mod udflytning til Nyt Aalborg Universitetshospital i 2022. Du skal være med til at skabe et køkken, der er omstillingsparat og som griber nye muligheder, fx i form af digitalisering.

Du bliver chef for en stor afdeling med mange medarbejdere og som geografisk – udover matriklerne i Aalborg – også indbefatter hospitalerne i Thisted, Farsø, Hobro samt Psykiatrien. Du kommer til at samarbejde med mange af vores medarbejdergrupper, lige fra ernæringsassistenter, kostkonsulenter, sygeplejersker til forskere, hvor det er vigtigt, at du møder dem alle i øjenhøjde og med forståelse for deres opgave og perspektiv på maden.

Du bliver en del af ledergruppen i Serviceområdet, og har mange samarbejdsrelationer med Service- og rengøringsafdelingen, der fortsat skal udvikles, så vi udnytter potentialet i løsningen af vores opgaver. Herudover bliver du også en del af forskellige strategiske ledelsesfora på hospitalet, og vil af og til også få din gang i andre mødefora.

Opsummeret bliver dine vigtigste opgaver:

  • at sikre at køkken og kantine leverer mad af højeste kvalitet til vores patienter og medarbejdere, og samtidig holde vores budget i balance.
  • at vedligeholde og videreudvikle gode samarbejdsrelationer til alle vores afdelinger på hospitalet, de øvrige matrikler, forskere og andre centrale samarbejdspartnere.
  • at medvirke til at køkkenet opleves som et godt sted at arbejde med højt til loftet og masser af humør og arbejdsglæde.
  • at gå forrest og i kraft af din personlighed og passionerede indstilling til mad viser vejen til nytænkning og kreativitet, når vi skal servere gourmetmad på et hospital.


Om dig
Vores nye chefkok / cheføkonoma står over for en vigtig opgave hvor vi fremover, i endnu højere grad end nu, skal tænke mad som en vigtig del af patienternes behandling. Fx viser forskningen allerede nu lovende resultater i forhold til plantebaseret kost til visse patientgrupper. Du er chef med en naturlig autoritet og ser muligheder i hverdagens mange små og store opgaver. Vi søger efter en kandidat, der står inde for følgende kompetencer og personlige egenskaber:

  • Du har blik for sammenhængen mellem service og mad, er kreativ og forstår at omsætte den nyeste forskning til lækre måltider til både patienter og medarbejdere.
  • Du er en stærk leder, der motiverer til forandring og skaber resultater.
  • Du er dygtig til at kommunikere, både internt og eksternt, så vi får sat vores køkken på dagsordenen alle de vigtige steder.
  • Du er positiv og går til opgaverne med et smil og godt humør. Du er fleksibel, men holder også fast, når det er nødvendigt.
  • Din konkrete uddannelsesmæssige baggrund kan være mangfoldig. Det er ikke nødvendigt, at du har en uddannelse inden for kost og ernæring. Ledelseserfaring er et must, uanset om den er fra restaurationsbranchen eller den offentlige sektor. Gerne suppleret af master eller anden ledelsesuddannelse.

Vi tilbyder
En helt unik mulighed for at sætte dit aftryk på fremtidens køkken i sundhedsvæsnet i Nordjylland med patienten i centrum. Det bliver ikke mere meningsfuldt og spændende. Du får et stærkt hold af engagerede medarbejdere og ledere, der brænder for det, de laver. Vi har en uformel omgangstone, hvor der er plads til alle. Sidst men ikke mindst får du mulighed for at være med, når vi snart byder velkommen til de første medarbejdere og patienter på den nye matrikel i Aalborg Øst.

Praktiske informationer
Der er ansøgningsfrist den 4. juni 2020.
For nærmere oplysninger om stillingen kan du kontakte Kim Mikkelsen, direktør for Økonomi og Drift, Aalborg Universitetshospital på 41 26 44 75 samt sygeplejefaglig direktør Lisbeth Kjær Lagoni, Aalborg Universitetshospital på 29 42 59 97.

Stillingen er en fuldtidsstilling med tiltrædelse pr. 1. august 2020. Lønniveauet fastsættes efter aftale med forhandlingsberettiget organisation.
Der er 1. samtalerunde den 11. juni og 2. samtalerunde den 24. juni. Kandidater der går videre til 2. runde skal deltage i en personlighedstest.

Aalborg Universitetshospital – patientens hospital med mennesket i centrum
Som Region Nordjyllands største hospital har Aalborg Universitetshospital en central rolle i det samarbejdende nordjyske sundhedsvæsen. Vi leverer høj faglig kvalitet, og vores patienter er da også blandt de mest tilfredse i landet. Vores værdier er indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme. Værdierne gælder i mødet med patienten og de pårørende. Og de gælder i mødet med kolleger og samarbejdspartnere.

Vores køkken laver hver dag mad til ca. 900 patienter. Køkkenfunktionen dækker alle matrikler under Aalborg UH, dvs. Farsø, Hobro, Thisted, Aalborg-matriklerne Nord og Syd samt kantinen i Regionshuset og It-huset. Køkkenfunktionen omfatter i alt ca. 130 medarbejdere

Du kan læse med om køkkenets organisering og orientere dig mere bredt i nedenstående links:
Organisering af køkken og kantine
Læs mere om Kulinarium
Læs mere om Aalborg Universitetshospital

Sådan ansøger du

Ansøg via "Søg job" i bunden



Søg job



Kontaktinformation
Aalborg Universitetshospital
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Ø

Send til en kollega

0.141