23948sdkhjf

Afdelingsmester - opskæring

Har du slagterfagligheden og lederevnerne til at skære igennem og sikre både rette kvalitet og rette mængde?

Foodjob Nordic søger en mester til Tican Fresh Meat A/S’ slagteri i Brørup. Tican Fresh Meat A/S er ejet af Tönnies Koncernen. I dag går 95% af produktionen til ek-sport – primært til fjerne markeder såsom Kina, Japan og Australien. På fabrikken i Brørup arbejder ca. 450 medarbejdere – primært produktionsmedarbejdere men og-så en række funktionærer i driftsnære funktioner.
Oprettet
Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Syddanmark > Vejen Kommune

Som afdelingsmester i opskæringsafdelingen i Brørup skal du være med til at sikre en effektiv produktion på ét af Tican Fresh Meat A/S’ to slagterier i Danmark. Det indebærer blandt andet: 

·       Du leder og fordeler arbejdet i afdelingen sammen med en mestersvend.

·       Du sikrer fuld udnyttelse af ressourcerne i afdelingen, så den planlagte produktionsmængde bliver gennemført i rette kvalitet.

·       Du er ansvarlig for sikkerheden i din afdeling og er garant for et godt arbejdsmiljø.

·        Du sikrer overholdelse af veterinær- og kundekrav, herunder egenkontrolprogrammer.

·       Du håndterer medarbejderforhold i henhold til overenskomst og virksomhedens personalepolitikker.

·       Du bidrager med input til teknologi- og metodeforbedringer.

 Arbejdstiden er i udgangspunktet dagtid i tidsrummet kl. 06.00 morgen til kl. 16.00 eftermiddag. Der pågår imidlertid planer om mulig etablering af aftenhold, og i så fald vil arbejdstiden potentielt ændres i overensstemmelse dermed.

 Arbejdsstedet er Markedsvej 9, 6650 Brørup.

Kvalifikationer

Vi lægger vægt på følgende faglige kvalifikationer:

·       Din slagterfaglighed er vigtig – du har minimum 5 års erfaring fra slagteribranchen.

·       Du har enten allerede ledelseserfaring eller mod på at påtage dig ledelsesansvar og arbejde målrettet med egne lederevner.

·       Du har gode IT-kompetencer, så du kan levere og modtage data og dokumentation.

·       Du taler og skriver dansk og engelsk. Tysk og evt. polsk er en fordel men ikke et krav.

…og følgende personlige karakteristika:

·       Du befinder dig godt i en rolle med ansvar.

·       Du motiverer dine kolleger og medarbejdere positivt men formår at stikke en finger i jorden og have en fast hånd, når der træffes beslutninger.

·       Du kan se dig selv i et tillidsfuldt samarbejde med både medarbejdere, tillidsrepræsentanter og andre afdelinger.

·       Du har øje for procesoptimering og omkostningsoptimering.

·       Du trives med en hektisk, omskiftelig hverdag, hvor det er en selvfølge, at man skal nå dagens produktionsmål.

Tican tilbyder frihed under ansvar i en selvstændig stilling i en organisation med en uformel omgangstone, gode kolleger og mulighed for faglig og personlig udvikling.

Lønnen fastsættes efter kvalifikationer.

Sådan ansøger du

Du kan læse mere på www.tican.dk.

 Fabrikschef Hans Jørgen Hansen, Tican Fresh Meat A/S, mobil +45 2892 0412 eller Senior Advisor & Partner Martin Guldsø Alsted, Foodjob Nordic, tel. +45 2917 1009, email: mga@foodjobnordic.com kan desuden kontaktes for yderligere information om stillingen.

 Ansøgninger vurderes løbende, og stillingen vil blive besat, så snart vi har fundet den rette kandidat.

 Stillingen kan søges via www.foodjobnordic.com.



Søg job



Arbejdssted
Markedsvej 9
6650 Brørup
Kontaktinformation
Foodjob Nordic ApS

Foodjob Nordic ApS
Agro Food Park 13
8200 Aarhus N
Danmark

Martin Guldsø Alsted
Telefon: +45 29171009


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.109