23948sdkhjf

Værdiskabende kundekonsulenter søges til salg i Norlys, Aarhus

Oprettet
Region
Danmark
Kan du rådgive kunden og skabe værdi fra begyndelsen? Kan du sælge de produkter, som kunden har behov for, så oplevelsen bliver enestående? Vil du være en del af Danmarks største integrerede tele- og energikoncern, hvor der er fokus på trivsel, fællesskab og udvikling? Så har vi jobbet til dig!

 

Rådgivning, salg og kundeoplevelser i fokus

Du bliver kundekonsulent i salgsafdelingen ved Norlys, hvor du sammen med 13-15 kollegaer bliver ansvarlig for at sikre de helt rette kunde- og købsoplevelser for Stofas kunder. I stillingen som kundekonsulent bliver du en del af et inbound-team, som håndterer alle indkomne opkald fra eksisterende og potentielle kunder.

Arbejdsopgaver:

  • Skabe værdi og gode købsoplevelser for nye kunder
  • Introducere og sælge nye produkter til eksisterende kunder
  • Være opsøgende i dialogen med kunderne
  • Tilbudsopfølgning og ordreudarbejdelse
  • Systemregistrering

Du får en god oplæringsperiode, hvor teori og praksis kobles sammen fra dag et. Du bliver oplært i salgsprocesser og -teknikker, produkter og systemer. Dertil vil der være tilknyttet en mentor. Produkterne består af bredbåndsløsninger; fiber og coax, samt TV-løsninger; boks eller pakkeløsninger.

 Her kan du møde din kommende kollega, Laura, som også er kundekonsulent:

”Jeg har arbejdet hos Salg i Norlys i snart 2 år og glæder mig hver eneste dag til at komme på arbejde. Mest på grund af arbejdsopgaverne men også mine kollegaer – for her er plads til alle. Man er garanteret et smil og godt humør allerede fra morgenstunden af, og der er højt til loftet, mulighed for ansvar og for at blive en del af Danmarks bedste arbejdsplads!”

Handlekraftig og salgsorienteret kundekonsulent
Der er flere indgangsvinkler til stillingen, og du kan både være forholdsvis ny inden for salg og rådgivning, men du kan også have flere års erfaring. Det er ikke nødvendigt, at du har branchekendskab eller erfaring med inbound - vi skal nok klæde dig godt på.

Det er vigtigt, at du er salgs- og performanceorienteret og motiveres af resultater og kundekontakt. Vi vægter din personlighed højest, og hvis du kan sige ja til flere af disse punkter, kan du være den helt rette kandidat:

  • Handlekraftig og tror på dig selv
  • Dynamisk og hurtig til at træffe beslutninger
  • Selvdreven og en seriøs rådgiver
  • Målrettet og konkurrencelysten
  • God til at opbygge relationer
  • Tillidsfuld og kvalitetsbevidst
  • Kigger fremad og bliver ikke så let slået ud af kurs
  • Kan reflektere over dig selv
  • Energisk og har lyst til at skabe det bedste team
  • Kan lide at prøve nye teknikker og metoder af
  • Vægter værdier som ordentlighed, ambition og fællesskab højt

Norlys som arbejdsplads
Du bliver en del af en organisation, som har fokus på dig som medarbejder, dine drømme og udviklingsmuligheder. Du kan både begynde din karriere her eller udvikle på den, da Norlys investerer i dine kompetencer, så du løbende opnår større viden og udvikler dine færdigheder.

Norlys blev certificeret som Great Place to Work i 2020, og der er fokus på trivsel, arbejdsforhold, sammenhold og ledelse. Kontoret summer af energi, og der afholdes løbende interne konkurrencer og sociale arrangementer som f.eks. sejlture og fællesspisning.

Ledelsen udfører nærledelse og er placeret i samme lokale som dig, så du nemt kan tage en snak med din leder ved behov for sparring eller problemløsning.

Yderligere oplysninger
Din 37 timers arbejdsuge ligger i tidsrummet 07.55-17.00 mandag-fredag, og du kender din vagtplan minimum 8 uger frem. Arbejdsstedet er i Tranbjerg. 

Du tilbydes grundløn, provisionsløn, bonus samt pension og sundhedsforsikring. Dertil rigtig gode faciliteter og kantineforhold med frokostordning.

Vi glæder os til at høre fra dig
JKS CAREER varetager rekrutteringsprocessen, og er du interesseret i at søge stillingen, bedes du sende CV og ansøgning via Søg stillingen nedenfor. Grundet databeskyttelseslovgivningen modtager vi ikke CV og ansøgning på mail.

Vi screener indkomne kandidater og holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Ane Dam Plougmann på tlf. +45 30 85 13 31

Om Norlys
Norlys er et resultat af fusionen mellem SE og Eniig. Med 709.000 andelshavere, ca. 1,5 millioner kundeforhold og 2.500 medarbejdere er vi Danmarks største energi- og telekoncern. Norlys ejer Stofa og Boxer og har hovedsæde i Silkeborg samt lokationer i blandt andet Aarhus, Aalborg, Esbjerg og København.


Kontaktoplysninger

JKS Aarhus

Sintrupvej 71

8220 Aarhus

Tlf: +45 86 18 67 50

aarhus@jks.dk


Kontaktperson

Ane Dam Plougmann

Chefkonsulent

T:

M: +45 30 85 13 31

adp@jks.dk

Arbejdssted

Aarhus
Søg job



Kontaktinformation
JKS

JKS
Vibenshuset
Lyngbyvej 2
2100 København Ø
Danmark

JKS a/s
Telefon: +45 70150750


Se hjemmeside
Se flere job
Se hele profilen

Send til en kollega

0.297