23948sdkhjf
true

Head of Health & Safety

Har du erfaring som leder af en arbejdsmiljøafdeling i en kompleks virksomhed? Brænder du for sikkerhed, sundhed og trivsel på arbejdspladsen?
Motiveres du af strategisk at opbygge af en forebyggelseskultur samtidig med at du supporterer organisationen på et operationelt niveau?
Så er du måske Københavns Lufthavnens næste Head of Health & Safety?
Oprettet
Ansøgningsfrist
29. november 2022
Forventet start
Hurtigst muligt
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Region
Danmark > Hovedstaden > Tårnby Kommune
Søg job

Sikkerhed, sundhed og trivsel – en naturlig del af Københavns Lufthavnes DNA 
Som Head of HS har du det overordnede ansvar for at udvikle vores gode arbejdsmiljø i Københavns Lufthavne ( inkl. Roskilde Lufthavn). Du er ansvarlig for arbejdsmiljøstrategien og sammen med dit team af arbejdsmiljøkonsulenter sikre du implementering via arbejdsmiljøorganisationen. I driver udviklingen af arbejdsmiljøarbejdet mod en stærkere proaktiv tilgang, hvor forebyggelse er i højsæde.
Samtidig rådgiver og supportere I både arbejdsmiljøorganisationen og ledelsen i daglige operationelle opgaver.

Din dagligdag vil være præget af et miks af operationelle opgaver, tværgående projekter samt opgaver med et strategiske sigte. Der vil være såvel traditionelle arbejdsmiljøopgaver, og opgaver der kun findes i en lufthavn. Du vil have en bred vifte af interne og eksterne stakeholders på en kompleks arbejdsplads, hvor fysiske og psykiske arbejdsmiljø skal være i top.  

Dine ansvarsområder vil blandt andet omfatte:

  • Overordnet ansvarlig for sikkerhed, sundhed og trivsel
  • Lede og motivere arbejdsmiljøsmiljøteamet
  • Rådgive og opdatere ledelsen og arbejdsmiljøorganisationen om Københavns Lufthavnes arbejdsmiljø 
  • Udrulning og implementering af arbejdsmiljøstrategien
  • Koordinering og ledelse af forbedringsprojekter indenfor sikkerhed, sundhed og trivsel
  • Drift og koordinering af arbejdsmiljøorganisationen
  • Support og rådgivning ifm. operationelle arbejdsmiljøopgaver 
  • Arbejdsmiljørapportering herunder hændelser og sygefravær 

Du har prøvet det før
Du har minimum 3 års erfaring fra en lignede lederstilling i en større kompleks virksomhed. Du har arbejdet med både det fysiske og psykiske arbejdsmiljø, og du har desuden et solidt kendskab til arbejdsmiljølovgivningen.

Du ser dig selv som en erfaren, stærk og naturlig leder og det gør dit team og dine stakeholders også. Du har erfaring med at håndtere dine stakeholders professionelt og fremtræder med en naturlig og positiv gennemslagskraft i et miljø med mange interessenter. Lufthavnen er ganske særlig, en by i byen, med mange byggepladser, shoppingcenter, brandstationer og des lige. Roskilde Lufthavn i noget mindre størrelse, men med sit helt eget præg og gode ånd.

Du motiverer dine medarbejdere og du bevarer overblikket – også i stressede situationer. Du handler proaktivt, både med hensyn til arbejdsmiljøarbejdet og ledelsesmæssige udfordringer. Du trives med at struktur bliver en del af din hverdag og i det forebyggende arbejde, og evner at have et analytisk og strategisk fokus i en meget operationelt præget hverdag.

Så trives du med kompleksitet og en stor arbejdsplads kombineret med trivsel og forebyggelse af sundhed og sikkerhed, og ikke mindst har erfaringen derfra, tror vi du vil blive en succes i dette job.
I Københavns Lufthavne kommunikerer vi på både dansk og engelsk, hvorfor det er essentielt, at du mestrer begge sprog mundtligt og skriftligt.

Om os
Du bliver leder at et mindre team, People Health and Safety, som består af 3 dedikerede og engagerede arbejdsmiljøkonsulenter, med hver deres faglighed siddende i Københavns Lufthavn i Kastrup.
Der arbejdes bredt på både projekter og mere hands-on orienterede opgaver og med god tværfaglig sparring i teamet. Teamet er en del af HR og du refererer selv til Lars/SVP for HR, som sidder i den øverste ledelse i Københavns Lufthavne. 

Du bliver en del af en dynamisk ledergruppe i HR, som består af: Michael fra Total Rewards, Jakob fra Uddannelses/træningsakademiet, Henrich fra HR Service samt Camilla fra Rekruttering. HR består af 30 dedikerede dygtige medarbejdere fordelt i Arbejdsmiljø, Akademiet, HR Service/løn,  HR Business Partner gruppen, Total Rewards samt Rekruttering. Sammen bistår vi og supporterer over 2300 medarbejdere i CPH og har desuden et meget tæt samarbejde/partnerskab med de fleste af de 725 virksomheder, som lejer sig ind på vores matrikel. 
Sammen laver ledergruppen b.la strategi for hele HR og er med til at sætte retningen i strategien for hele lufthavnen de næste år på overordnet plan og på hvert funktionelt område. 

Københavns Lufthavne er en helt unik arbejdsplads, som summer af international atmosfære og en stor forventningsfuld glæde, du ikke vil opleve andre steder. 

Vi lægger vægt på et godt arbejdsklima, fokus på sundhed og at alle vores medarbejdere holdes opdateret med relevante uddannelser og kurser.
Københavns Lufthavn vil gerne gøre det så let som muligt at skabe en god balance mellem arbejde og fritid.

Med til jobbet følger derfor: 

  •  Pensionsordning med forsikringsdækninger 
  • Sundhedsforsikring
  • Firmabetalt iPhone
  • Fri parkering, cykelservice og mulighed for DSB erhvervskort
  • God billig kantine, der sørger for sund mad og serverer både morgenmad, frokost og take-away
  • Træningslokale, sundhedscenter, fysioterapi, yoga, holdaktiviteter og rådgivning fra træner
  • Rabataftaler og mulighed for medlemskab af Lufthavnens Indkøbsforening 

Se mere på cph.dk/om-cph/job
Læs mere om hvordan det er at være medarbejder i CPH på vores hjemmeside www.cph.dk/om-cph/job

Vi skaber rammerne, så du kan lykkes. 
I CPH er arbejdsdagen både udviklende og afvekslende. Vi arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper kolleger, uanset om de arbejder i CPH eller i en af de mange andre samarbejdspartnere i Lufthavnen. Der er fleksible arbejdsvilkår, fokus på trivsel, en god kantine og andre medarbejdergoder, som ex gode rabatter. 

CPH er som arbejdsplads med garanti ’one of a kind’ – et lille samfund, som skaber fremtidens lufthavn.  

Vi skaber værdier sammen 
Siden 1925 har vi udviklet lufthavnen i takt med de konstante forandringer, der sker i verden omkring os. Det gælder også nu, hvor vi skal skabe fremtidens Lufthavn, som binder Danmark sammen – og bringer verden tættere på os alle sammen.  

Vi bidrager til, at rejser og fragt af varer skaber økonomisk vækst og arbejdspladser. Samtidig har vi blikket fast rettet mod at omstille lufthavnen til mere bæredygtig drift og nye brændstoffer, der gavner klimaet. Det sker i tæt samarbejde med vores passagerer, partnere og omgivelser og med respekt for det lokalsamfund, vi er en del af. 

Derfor har vi brug for de allerbedste kræfter på holdet. Vi håber, du vil være med.  

Let’s travel together to a better tomorrow 

Om CPH
CPH ejer, driver og udvikler Roskilde Lufthavn og Københavns Lufthavn. I tæt samarbejde med myndigheder og kunder er opgaven at styrke Danmarks tilgængelighed til verden, fremme den bæredygtige rejse og yde den bedst mulige service til passagerer, flyselskaber og de mange virksomheder, der opererer i CPH. 

Sådan ansøger du

Stig ombord på din nye karriere
Er du klar til at sætte kursen mod nye mål, så glæder vi os til at få din ansøgning senest den 6.december. 
Har du spørgsmål til jobbet inden da, kan du vores sende en mail til Head of Recruitment Camilla Gulløv på mail: camilla.gulloev@cph.dk med dine spørgsmål eller hvis du har spørgsmål til rekrutteringsprocessen.  

Søg stillingen ved at klikke på ”Søg Job” nedenfor.


Søg job



Kontaktinformation
Københavns Lufthavn

Københavns Lufthavn
Lufthavnsboulevarden 6
2770 Kastrup

Send til en kollega

0.11