Machine Learning Specialist til Danmarks førende klimavenlige energiselskab
Er du passioneret for at arbejde med Machine Learning? Og vil du være med til at sikre bedre kundeoplevelser og større kundefastholdelse gennem datamodellering og -analyse som en del af et nyetableret retention-team hos Modstrøm Danmark? Så læs med her…
Danmarks førende grønne energiselskab
Siden etableringen i 2008 har Modstrøm Danmark A/S været på en ambitiøs mission: At drive danskernes grønne energiomstilling ved at gøre det nemt, økonomisk bæredygtigt og fordelagtigt at omstille sig til grøn energi med klimavenlige og innovative produkter og services.
Med ansættelsen af en ny Machine Learning Specialist sætter Modstrøm ekstra fokus på kundeoplevelsen – og kundefastholdelsen. Du bliver en del af det nyetablerede retention-team, som har ansvaret for fastholdelse og videreudvikling af kundebasen, og du kommer mere specifikt til at arbejde med dataanalyse og datamodellering i f.eks. Python, C++, Java/Javascript eller Golang.
Mere specifikt kommer du i denne rolle til at få følgende ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Udvikle, træne og udnytte Machine Learning-modeller og -algoritmer til segmentering og genkendelse af utilfredse kunder, som ønsker at skifte
- Bidrage til at sætte dagsordenen for videreudvikling af Retention-afdelingen
- Generere og teste arbejdshypoteser
- Udføre forklarende dataanalyser
- Afdække og opsætte den nødvendige infrastruktur samt løbende evaluering og forventningsafstemning med teamet.