23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Del siden
Job

Application Engineer skal hjælpe med at skabe fremtidens bæredygtige fiskeri 

Har du en god teknisk forståelse og er en løsningsorienteret praktiker med mod på en sejltur i ny og næ? Så er det måske dig MLD i Esbjerg leder efter.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Esbjerg Kommune

Fjernstyrede droner erstatter skovle til bundtrawl
Siden 2015 har ingeniørvirksomheden MLD arbejdet på en erstatning for de traditionelle bundtrawlskovle, der igennem de seneste mange årtier har pløjet og ødelagt skrøbelig havbund verden over. Det skal være slut nu!

Med inspiration fra flyindustrien har MLD derfor udviklet computerstyrede droner, der ikke bare holder sig fri af havbunden, men som også kan optimere fiskenettets spredning og afstand til havbunden. Dronerne minimerer bundkontakten og brændstofforbruget, hvilket gavner havmiljøet, fiskenes levevilkår samt fiskeskippernes økonomi. 

Systemet er allerede brug og solgt til mere end 50 skibe i bl.a. Færøerne, Island og senest USA. Nu skal det videre ud i hele verden, og her er der brug for yderligere udvikling og optimering af det hydrodynamiske design samt videreudvikling af den intelligente fjernstyring og integration med andre systemer og instrumenter. 

Hos MLD erobrer man verden sammen
Organisationen hos MLD er med vilje helt flad, og distancen til CEO Gregers Baungaards kontor er ultrakort. Der er ikke langt fra idé til handling, og alle medarbejdere har lov til at lufte konkrete ideer og afprøve dét, der kunne blive til de næste innovative løsninger. 

For Gregers Baungaard har det været altafgørende at skabe et arbejdsklima, hvor alle glæder sig til at komme tilbage på arbejde igen i morgen. Derfor er teamwork med videndeling på tværs af fagligheder omdrejningspunktet i det daglige arbejde, hvor omgangstonen er venlig, uformel og nærmest hjemlig. 

Hjælp til at forvandle dansk ide til international succes
For at komme videre har MLD brug for en application engineer. Du får et tæt samarbejde med dine kollegaer om at løse opgaverne og vil opleve et godt kollegialt samvær, hvor der er plads til at snakke om lidt af hvert.

Der venter et både sjovt, spændende og udfordrende job, der dels består af rejseopgaver, og dels opgaver, der løses hjemme på MLDs hovedkontor i Esbjerg.

Rejseopgaver:

  • Vejlede i korrekt installation af MLD-udstyr. Dette indebærer bl.a. at tage ud til kunden/skibet og drøfte placering af forskelligt udstyr, så det kommer til at virke efter hensigten.
  • Installation af MLD-udstyr. MLD-døre er modulopbygget hvilket betyder at de kan opgraderes løbende med mere teknologi. Dette gøres i praksis ude i verden på en havnekaj, hvor vind- og vejrpåvirkning ikke kan kontrolleres. Arbejdet indebærer bl.a. af- og påmontering af komponenter som er boltet fast, arbejde på hydraulik-system, kabelføring og systemtest via PC.
  • Reparation af MLD-udstyr. Fejlsøgning sker ofte i samarbejde med folk på/omkring skibet som kan udføre relevante målinger for at indsnævre mulige problemer. Der tages ofte ud med kort varsel for at kunne udføre en reparation indenfor en given tidsfrist. Selve reparationen indebærer ofte udskiftning af defekte komponenter eller kabler.
  • Test af system (testsejlads)
    Hvis det er første gang kunden køber et system, bliver der som udgangspunkt udført en testsejlads med en MLD-mand ombord. Her tester vi at systemet fungerer som det skal, og viser hvordan system bruges korrekt, forklare de forskellige funktioner i softwaren mm.

Opgaver på MLDs hovedkontor, herunder

  • Produktion – bl.a. samling af beslag til hydrofoner, test af styreenheder og limning af hydrofoner i holder. Inden afsendelse foretages en FAT-test.
  • Produktudvikling. Deltage i relevante møder/samtaler om produktudvikling, herunder bidrage med egne erfaringer mm.
  • Optimering og løbende forbedringer af produkter. Analyse af data og logs og optimering heraf, samt protokolændringer på nuværende MLD-løsninger.
  • Kvalitetssikring. Design og test af diverse ”testudstyr” for optimering i felten og servicestationer. Dokumentation, procedure og oplæring af servicepartnere.
  • Yde fjernsupport via nettet. Fejlfinding eller opdatering af software.
  • Insourcing af produktion fra leverandører inkl. udarbejde procesbeskrivelsen, testmetoder, kvalitetskontrol og optimering. 

Hvem er du
Vi leder efter en maskinmester / application engineer med en bred teknisk forståelse for mekanik, hydraulik, el, pc og netværk, som kan holde hovedet koldt i pressede situationer og finde en løsning, når tingene ikke går som planlagt. 

Det er vigtigt at du kan begå dig på flydende engelsk, har mod på at sejle og er fleksibel i forhold til rejser, da du må forvente 20-40 rejsedage årligt til kunder og samarbejdspartnere. 
Desuden skal du have det godt med fleksible mødetider, samt forståelse for at opgaver sommetider skal løses uden for almindelig arbejdstid. 

Og hvis du er vant til at arbejde med design af nye løsninger, FAT- og SAT-tests af hardware og software, samt analyse og bearbejdning af data og logs, så hører vi meget gerne fra dig. Tag også gerne din erfaring med ”design for service” og offshore med i rygsækken.

Virksomheden tilbyder

Hos MLD får du en afvekslende hverdag med spændende og udfordrende arbejdsopgaver.

Du vil indgå i et fællesskab, hvor der bliver lyttet til dine synspunkter og du har gode muligheder for at få indflydelse og udvikle dig både personligt og fagligt.

Desuden får du naturligvis en konkurrencedygtig løn, pension og en god sundhedsordning.

Vil du vide mere om MLD’s rejse og om, hvordan du kommer med, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

Henvendelser vil blive behandlet løbende.
 
Tiltrædelse: hurtigst muligt.

I artiklen ”Innovativ teknologi bag fremtidens bæredygtige fiskeri” kan du læse mere om MLD’s banebrydende opfindelse og om teknologien bag.

 

Skelmose ApS
Porsholtparken 7
6740 Bramming
Esbjerg Kommune
Danmark
CVR nummer: DK30534166

Kontaktperson

AUJ
Aksel Uglvig Jensen
CEO og rådgiver
+45 40840133 auj@skelmose.eu

Arbejdssted

MLD ApS
Susåvænget 1 A
6710 Esbjerg V
Esbjerg Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

CV med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen via auj@skelmose.eu

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Søg job
BREAKING
{{ article.headline }}
0.111|