Kvalitetsmedarbejder til Nordthy
Foodjob Nordic søger en Kvalitetsmedarbejder med fødevareerfaring til Nordthy. Nordthy’s historie startede helt tilbage i 1966. I dag leverer virksomheden kager, slik, snacks, kosttilskud og dagligvarer i form af både brands og private label til både Danmark, Tyskland og resten af Skandinavien. Senest er der opstartet lokalt kontor og selskab i Sverige, hvor der forventes stor vækst. Nordthy tilbyder et familiært arbejdsfællesskab i en virksomhed i udvikling drevet af fleksibilitet, innovation og godt købmandskab. Tætte relationer med kunder og leverandører prioriteres højt. Det samme gør det gode kollegaskab, en uformel omgangstone og at der er højt til loftet.
Du bliver en del af kvalitetsteamet, som aktuelt består af 5 medarbejdere på kontoret i Østerild (Thisted). Kvalitetsarbejdet handler i høj grad om at styre lanceringen af nye produkter og sikringen af, at disse overholder lovgivning, kundekrav og egne standarder.
Sammen med det øvrige team vil du løse en række opgaver i relation til kvalitetsarbejdet. Det drejer sig blandt andet om:
· Indhentning af informationer fra producenter
· Vareoprettelse og registrering af stamdata
· Fremstilling af mærkning målrettet Danmark og andre lande inden for EU
· Indmeldelse af varer hos kunder
· Kontakt til trykkeri/producent af labels og folier med deklarationer
· Arbejde med lovgivning og datastruktur
Arbejdet er centreret omkring produktudvikling og mærkning, og opgaverne omfatter ikke HACCP og kontakt til fødevaremyndighederne.
Ud over de nære kolleger i teamet vil du have kontakter i både salg og udvikling. Forretningen bygger på gode og stærke relationer, og i fællesskab sikres en god service i forhold til leverandører og kunder.
Stillingen er baseret på kontoret i Østerild, men der er mulighed for at arbejde hjemmefra i et vist omfang. Generelt tilbydes en stor fleksibilitet i forhold til organiseringen af arbejdet, og der er gode muligheder for eksempelvis samkørsel.
Din profil
Du har et godt kendskab til fødevarelovgivning og mærkning samt vedligeholdelse og udvikling af kvalitetssystemer inden for fødevarer. Desuden er du administrativt stærk og fortrolig med anvendelse af IT-systemer og -værktøjer.
Som person er du systematisk, struktureret og selvkørende. Samtidig er du også løsningsorienteret, og du befinder dig godt i et tværfagligt samspil, hvor man i fællesskab skal finde de rette løsninger. Du formår at kommunikere problemfrit med samarbejdspartnere og kolleger på såvel dansk som engelsk og i både skrift og tale.