Salgsingeniør til stålkonstruktioner
Vil du kombinere teknisk indsigt med kommercielt ansvar og være med til at skabe vækst i en solid stålkonstruktionsvirksomhed? Bliv salgsingeniør i Langkjær Staalbyg.
Salgsingeniør til etableret producent af stålkonstruktioner
Langkjær Staalbyg er en ordreproducerende virksomhed med ca. 90 medarbejdere, som projekterer, fremstiller og monterer bærende stålkonstruktioner til mange spændende og forskelligartede byggeopgaver i både Danmark og udlandet. Virksomheden holder til i det midtjyske og er kendt for sin høje kvalitet, effektive produktion og ikke mindst gode håndværk. Her bliver du en del af en ansvarlig fagentreprenør med fokus på løsninger, samarbejde og faglig stolthed.
Som salgsingeniør bliver du en vigtig del af salgsteamet, der arbejder målrettet for at styrke virksomhedens position i markedet. Din rolle bliver både at udvikle den eksisterende kundeportefølje og at identificere nye kunder og segmenter, hvor Langkjær Staalbygs kompetencer kan bringes i spil. Du refererer til salgs- og projektchef Anders Hedegaard.
Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet:
- Opsøgende salg fra kontoret i Vildbjerg
- Gennemgang og vurdering af udbudsmateriale
- Kalkulation af projektets kost- og salgspris
- Udarbejdelse og præsentation af tilbud
- Opfølgning på afgivne tilbud
- Salgsforhandling og udarbejdelse af entreprisekontrakter
- Overdragelse af indvundne ordrer til den tekniske afdeling