Sales Manager – mejeriingredienser til fødevareindustrien
Foodjob Nordic søger en ambitiøs kommerciel profil til Fayrefield Foods A/S. Fayrefield Foods sælger mejeriprodukter og mejeriingredienser til fødevareindustrien og foodservice. Såvel sourcing som afsætning foregår både i Europa og i oversøiske markeder med ud-gangspunkt fra hovedkontoret i Vejle samt kontorer i USA, Kina, Polen Frankring og UAE. Fayrefield Foods’ har eksisteret i 27 år, som har været præget af vækst. De seneste år har man leveret rekordresultater i et svært marked, og med Erhvervsinvest som ny majoritetsejer er der ambitiøse planer om yderligere vækst. Du kan læse mere om Fayrefield Foods her: www.fayrefield.dk.
Med reference til CCO’en vil du håndtere salget af mejeriingredienser til industrikunder i Skandinaivien og Baltikum. Du vil have markeds- og budgetansvaret for regionen, hvilket indebærer såvel vedligehold af eksisterende forretning som opbygning af ny forretning.
Du overtager en portefølje af eksisterende kunder i Skandinavien og Baltikum, og en vigtig opgave vil være at pleje relationerne og videreudvikle den eksisterende forretning. Dette gøres gennem løbende kontakt og jævnlige kundebesøg med fokus på etablering af netværk og opnåelse af indsigt i kundernes forretning. Ud fra dialogen om kundernes behov forventes det, at du identificerer nye forretningsmuligheder, som konverteres til såvel mere strategiske projekter som en pipeline af konkrete kundeprojekter.
I tråd med Fayrefield Foods’ vækstmål arbejder du sideløbende med identifikation af nye kundeprospekter gennem markedsresearch og netværk. Tilførsel af ny forretning er således en af dine personlige KPI’er.
En stor del af kundekontakten håndteres via telefon, e-mails og møder online. Du vil imidlertid også løbende opbygge og vedligeholde kunderelationer gennem direkte møder og deltagelse i branchens messer og events internationalt.
Fayrefield Foods tilbyder en stilling med et markant kommercielt ansvar, og samtidig tilbydes store frihedsgrader i forhold til, hvordan rollen udfyldes og målene nås. Rejseaktivitet i niveauet 30-40 dage om året skal påregnes. Det primære arbejdssted vil formentlig være Fayrefield Foods’ kontor i Vejle, men det kan også være, at du vil have tilknytning til enten produktionslokationen i Arden nord for Hobro eller til produktionslokationen i Glamsbjerg på Fyn.
Din profil
Du har solid erfaring med salg af ingredienser eller råvarer til fødevareindustrien, og ideelt har du kendskab til salget af såvel specialiteter som commodities. Et eksisterende netværk i fødevareindustrien i Skandinavien og Baltikum er naturligvis en fordel. Det vigtigste er dog, at du er i stand til at danne gode samarbejdsrelationer, og at du ved, hvordan aktørerne i fødevareindustrien skal håndteres.
Du besidder et kommercielt mindset, og du er motiveret af at skabe frugtbare samarbejdsrelationer baseret på fælles forretningsmæssig succes. Din tilgang til forretningsudvikling er både resultatorienteret og strategisk med fokus på at skabe succes på både kort og lang sigt.
Veludviklede kommunikationsegenskaber på både dansk/skandinavisk og engelsk er en forudsætning for succes. Desuden er det vigtigt, at du er komfortabel med brugen af gængse IT-værktøjer såsom MS Office. Det samme gælder i forhold til afholdelse af online møder og lignende.