Head of Finance Operations & External Reporting til Billund Lufthavn
Kombinerer du økonomisk faglig tyngde med nysgerrighed på mennesker, processer og teknologi? Motiveres du af at skabe resultater gennem andre? Og kan du skabe fremdrift på tværs af organisationen? Så er det måske dig, der skal med på rejsen i en af Danmarks vigtigste infrastrukturelle virksomheder.
Nøglerolle med ansvar for ledelse, udvikling og finansiel styring
For at styrke ledelsen i økonomifunktionen, så den i endnu højere grad understøtter organisationen, leder Billund Lufthavn efter en Head of Finance Operations & External Reporting.
Hvis det er dig, får du en absolut nøglerolle i forhold til at sikre optimal kernedrift og løfte strukturer og processer. Mere konkret kan du se frem til disse ansvarsområder og arbejdsopgaver:
- Motiverende ledelse af et team på syv medarbejdere
- Sikre løbende optimering af økonomiske processer, arbejdsgange og systemer bl.a. med fokus på digitalisering, herunder implementering af nyt ERP-system
- Ansvar for håndtering af governance i relation til investeringer
- Ansvar for cashflow management og forecast
- Identificere og håndtere finansielle risici, herunder kreditrisici ift. kunder
- Sikre optimal financial controlling, månedsrapportering og udarbejdelse af eksterne årsrapporter
- Tydeliggøre roller og ansvarsfordeling på tværs af værdikæden
Som leder af afdelingen Finance Operations & External Reporting bliver du samtidig en del af afdelingen Finance & Business Support. Du refererer til CFO, Michael Jensen, for hvem du bliver en strategisk sparringspartner.