23948sdkhjf
Log ind eller opret et abonnement for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Food Supply
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Kontakt os for en virksomhedsløsning.
Annonce
Annonce
Del siden
Job

National Salgschef til Cervera

Foodjob Nordic søger en ambitiøs Salgschef til varetagelse af det danske hjemmemarked hos Cervera A/S. Cervera er en 110 år gammel familieejet fødevarevirksomhed, som producerer blandt andet råsyltede grøntsager, saucer, sennepper, marmelader, læskedrikke og koncentrater til både foodservice-, detail- og industrikunder. De seneste år har man investeret betydeligt i bygninger, produktionsudstyr og kapacitet med en ambition om markant vækst både i det danske marked og på eksportmarkeder. Virksomheden beskæftiger i øjeblikket 15 dedikerede medarbejdere.

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark Syddanmark Vejen Kommune

Stillingen
Med reference til direktøren og som en del af virksomhedens ledelse får du ansvaret for håndteringen af kunder inden for foodservice, detail, og private label i det danske marked. Du tilbydes en central og selvstændig nøglerolle med et bredt ansvarsområde i en virksomhed, som vil vækste. Rollen indebærer bl.a.: 

 

Kundekontakt og kundepleje:

·        Gennemførelse af kundebesøg og løbende kontakt til eksisterende kunder

·        Introduktion af virksomheden og dens produkter og kapabiliteter til potentielle nye kunder

·        At drive muligheder fra idé og kundedialog til konkret ordre 

·        Aktiv deltagelse på relevante messer og ved kundearrangementer

 

Key Account Management:

·        Pleje af relationer til grossister og kæder inden for foodservice og detail

·        Årsforhandlinger og øvrige forhandlinger om pris og margin m.m.

·        Udvikling og projektledelse af samarbejder om private label

·        Planlægning og prioritering af kampagner, tilbudsaviser og markedsføring

 

Udvikling af markeder, kunder, sortiment og produkter:

·        Markedsanalyse og markedsplanlægning

·        Aktiv opsøgning af identificerede relevante potentielle kunder

·        Aktiv styring af sortimenter, listings og delistings

 

Som Salgschef bliver du Cervera’s kommercielle frontfigur i Danmark, og du får rig mulighed for at sætte dit præg på virksomhedens kommercielle udvikling. Du vil være involveret i alle aspekter af salgsarbejdet og skal forvente selv at håndtere både stort og småt. Arbejdet foregår i tæt samarbejde med den øvrige organisation, herunder især direktøren, den administrative chef og driftschefen. 

Kulturen er uformel, og arbejdet er præget af korte beslutningsveje og en høj grad af handlefrihed. Der er tale om en unik udviklingsmulighed for dig, der er klar til at påtage dig et mere overordnet kommercielt ansvar i en fødevareproduktionsvirksomhed i vækst. 

En stor del af arbejdet foregår ude hos kunderne, mens kontortiden kan fordeles fleksibelt mellem kontoret i Rødding og hjemmekontor. 

 

Profil
Vi søger dig, der har skabt dokumenterbare kommercielle resultater i tidligere roller som salgschef, KAM eller lignende med salg til foodservice og detail. Det er vigtigt, at du kan relatere til en vækstdagsorden, hvor der er fokus på udvikling af både eksisterende og nye kunder. Vi ser gerne, at du har erfaring med håndtering af grossister/kæder, og det er en fordel, hvis du har erfaring med B2B-salg af private label. 

Du er fortrolig med anvendelse af IT-værktøjer, og du er stærk i relationsskabelse og kommunikation. Du begår dig ubesværet i både den mundtlige og den skriftlige formidling på både dansk og engelsk.

Som person er du initiativrig og drevet af at skabe værdi for kunderne. Du får ting til at ske og motiveres af, at det er dit eget initiativ og din nysgerrighed, som ligger til grund for morgendagens succeser. Du besidder både et godt overblik og en stærk eksekveringsevne. Sidst men ikke mindst er du god til at samarbejde i et uformelt miljø på tværs af forskellige faglige baggrunde.

 

Mere information og ansøgning
Senior Advisor Martin Alsted fra Foodjob Nordic kan kontaktes for yderligere information på telefon +45 2917 1009 eller e-mailt: mga@foodjobnordic.com.

Ansøgninger behandles løbende – Foodjob Nordic sikrer diskretion for alle ansøgere.

Foodjob Nordic ApS
Agro Food Park 13
8200 Aarhus N
Århus Kommune
Danmark
CVR nummer: DK33955782

Kontaktperson

MGA
Martin Guldsø Alsted
Senior Advisor
+45 29171009 mga@foodjobnordic.com

Arbejdssted

Cervera A/S
Ribevej 102 Kløvergaard
6630 Rødding
Vejen Kommune
Danmark

Sådan ansøger du

Stillingen kan søges via www.foodjobnordic.com

Søg job
Annonce Annonce
BREAKING
{{ article.headline }}
0.047|