23948sdkhjf

Hvorfor bør du sende dit barn på efterskole?

Bevæger dit barn sig hastigt op af klassetrinene i folkeskolen, er det naturligt, at både du og barnet begynder at tænke på, om de sidste år af folkeskolen skal foregå på en efterskole.

Er du I tvivl om, hvorvidt efterskole er den oplagte mulighed for dit barn eller ej, kan du med fordel læse videre på denne artikel. Heri bliver du klogere på, hvorfor du bør sende dit barn på efterskole. 

“Et efterskoleår svarer til syv menneskeår”
Måske du har hørt denne fængende sætning før, måske ikke, men faktisk er der noget om snakken. Et år på en efterskole er meget mere end blot en ny skolebænk, som dit barn sætter sig på.

Efterskole bidrager med ny viden, nye erfaringer og nye venner, der altsammen styrker dit barn. Det skyldes, at livet på efterskole omfatter alle timer i døgnet og til tider også i weekenden. Hverdagen byder både på de vigtige skolefag, der styrker fagligheden, derudover byder den på kreative og sociale tiltag, der styrker den personlige dannelse. Derfor er dette velkendte udtryk opstået, fordi de kompetencer, dit barn kan få på et efterskoleår, kan sammenlignes med kompetencer, der normalt fås over flere år.

Kombinér skolen med særlige interesser
Som barn i udskolingen kan det være svært at bevare interessen for skole, derfor kan det være nødvendigt med et frisk pust i hverdagen. Selvom efterskole også omfavner uddannelse, slår de også et slag for den sunde interesse for fritidsaktiviteter.

Skal I på udkig efter en efterskole, kan det være en fordel at lede efter en efterskole, der tilbyder valgfag indenfor dit barns interesse. I dag omfavner landets efterskoler et væld af interesser, der både omhandler sport, kreative sysler, computerspil og meget mere. Har dit barn en hverdag, hvor fritidsinteresserne bliver plejet, vil det være naturligt, at lysten til skole også bliver hævet samtidig.

Efterskole til særlige behov
Det er ikke altid let at være barn i udskolings fasen, da store spørgsmål om identitet presser på. Derudover skal børn i den alder tage stilling til valg omkring fremtiden, der enten byder på en læreplads, en ny skolebænk på et gymnasium eller noget tredje.

Har dit barn nogle særlige behov, der skal dækkes, er en efterskole også et oplagt valg. Eksempelvis kan I finde en efterskole for ordblinde, der har de rette kompetencer og omgivelser til at omfavne dette behov. 

Børn med et afsluttet efterskoleophold fortryder meget sjældent valget om at blive efterskoleelev. Det skyldes, at det er et år, der placerer sig som en skønt minde, som barnet kan tage med sig i sit videre liv. Derudover bringer det både nye oplevelser, nye venner og nye kompetencer med sig, der kun gør rejsen på livets vej endnu bedre.

Send til en kollega

0.109