23948sdkhjf

Sådan sikrer du dig at lave en god kop kaffe

Vil du lave en kop kaffe, der siger sparto, så skal du sikre dig, at den er lavet på den rigtige måde med de rigtige råvarer og det rette udstyr.

Der er mere til det, end man lige tror, men når først du har fanget teknikken, er det slet ikke så svært, som det lyder. Det er dog stadig noget, der kræver øvelse og engagement, men når alt kommer til alt, så handler det også om individuel bedømmelse og smag. Man kan brygge sin kaffe på mange forskellige måder, og så er det jo ikke os alle, der kan lide kaffen på samme måde.

Formalet kaffe eller hele kaffebønner?
Når du skal vælge mellem hele kaffebønner eller formalet kaffe, så er der en ting, du skal tænke over. Hele kaffebønner holder bedre på smagen, hvorimod formalet kaffe hurtigere mister smagen. Derfor kan det være en fordel at vælge de hele bønner, hvis du vil have mest ud af din hjemmebryggede kaffe. Det bedste du kan gøre er at male bønnerne lige inden brug. På denne måde opnår du den optimale smagsoplevelse. I forlængelse af dette kan det være en rigtig god idé at have en god kaffekværn for at opnå det mest ensartede resultat, når du maler dine bønner.

Når du maler dine bønner, skal de males således, at du får mest ud af kaffen. Det vil altså sige, at maler du kaffe til en stempelkande, skal du gå efter en grov formaling, og kaffen skal føles lidt som groft salt. Skal du male bønner til filterkaffe, skal bønnerne have en medium formaling, og kaffen skal dermed føles lidt som fint bordsalt. Kaffebønnerne til en espressomaskine skal males fint og skal føles finere end sukker, men dog ikke helt som pulver.

Hvordan skal doseringen være?
Det er en vigtig faktor, at kaffen doseres korrekt, når du skal brygge en god kop kaffe. Som regel vil der være anvisninger på bagsiden af pakken med kaffe. Det er som udgangspunkt en god ide at følge disse anvisninger, men alternativt kan du gå med ca. 7 gram kaffe til 1,5 deciliter vand og 45 gram til en hel liter vand.

Er vandets temperatur vigtig?
Hvis du virkelig går op i kaffe og godt kan lide at nørde lidt med det, så kan det være en god idé at tænke over vandet og vandets temperatur, når du brygger din kaffe. Mange mener nemlig, at den bedste kop kaffe er lavet på vand med den rette temperatur, og at temperaturen skal ligge et sted mellem 92-96 grader varmt. Det er nemlig således, at hvis vandet er 100 grader varmt, vil det skolde kaffebønnerne, og det vil dermed bringe bitre smagsstoffer frem. Hvis du derimod bruger for koldt vand, kan du risikere, at din kaffe ikke ender med at smage af meget.

Selve vandkvaliteten kan også have en betydning for din færdigbryggede kaffe. Et lavt kalkindhold er altså som regel bedre, og for det meste kan du sagtens bruge vand fra hanen. Bor du dog et sted, hvor vandet er meget kalkholdigt, kan du med fordel bruge kildevand til din kaffe.

Hvordan skal du opbevare din kaffe?
Dine kaffebønner vil naturligvis miste smag med tiden hvilket ligeledes vil gå ud over smagen af din hjemmebryggede kaffe. Derfor er det ikke helt ligegyldigt, hvordan du vælger at opbevare bønnerne - især efter åbning.

Det hedder sig således, at der er tre forskellige ting, der nedbryder aromastofferne i kaffen - nemlig ilt, fugtighed og varme. Derfor er det først og fremmest en god idé at sørge for at lukke pakken med kaffebønner godt til og pakke den i en lufttæt emballage. Derudover bør du opbevare den et tørt sted ved stuetemperatur.

Du bør også holde øje med, hvor længe du opbevarer kaffebønnerne. Det er nemlig således, at kaffen mister smag over tid - især efter åbning af posen. Som udgangspunkt er det en god idé at bruge sine kaffebønner inden for 1-2 uger, hvis man vil have det meste ud af smags- og aromastofferne for dermed at kunne brygge den bedst mulige kaffe.

Søg inspiration til at lave god kaffe
Er det med at brygge kaffe ikke lige det, du har gjort mest og har allermest erfaring med, eller vil du måske bare gerne blive endnu bedre? Så er der heldigvis hjælp at hente. Der findes nemlig masser af inspiration på nettet, hvor du kan læse om forskellige bryggemetoder, og hvordan de virker. Du kan ikke mindst finde en masse inspiration på YouTube, hvor der findes et hav af videoer, hvor det forklares, hvordan du skal brygge den perfekte kop kaffe. Øvelse gør mester, og der er altid plads til at blive bedre. Så kast dig ud i kaffens univers og prøv dig frem, så du kan blive super god til at brygge en fantastisk kop kaffe til både familie, venner og ikke mindst dig selv.

 

 

Send til en kollega

0.063