De fleste synes vel, det er sjovt at lave mad – men nok ikke til 30 mennesker.
Når vi kommer op i den skala, vil de fleste nok undsige sig kokketjansen, også hvis retten er noget så simpelt som en kæmpe portion risengrød kogt i den gigantiske heksegryde, som mosekonen brygger i. Står du over for at skulle sikre, at 20, 30 eller måske 50 madhungrende medarbejdere, kongresdeltagere eller fødselsdagsgæster får noget i maven, så er catering den nemme udvej.
Find et cateringfirma i hovedstaden
For et cateringfirma klager ikke over at skulle tilberede og anrette masser af portioner – det elsker de at gøre, fordi de får løn for det. Du skal ikke lede særligt længe for at finde et cateringfirma i København, der leverer eksklusive madretter lige til dit hjem eller dit firma i hele hovedstaden.
Cateringfirmaer er lige så indbyrdes forskellige som takeaway-steder, så uanset om du er til saftige bøffer, fransk cuisine eller ualmindeligt vellavede tarteletter, så kan du snildt finde et firma, der kan kreere din drømmemenu. Selvfølgelig er det ikke kun dine personlige præferencer, der gør udspillet, hvad angår valg af cateringfirma og menu. Selve festmåltidets lejlighed er også vigtigt.
Hold dig til den klassiske julefrokost
Det er fx selvsagt, at bestiller du mad til en julefrokost, om den så er privat eller ej, bør der være confiteret and, rødkål, kartofler og brun sovs på menuen. Jo, i andre lande spiser de nok noget andet op til jul, men her i Danmark har folk nogle indgroede forestillinger om, hvad der skal serveres til en julefrokost, og dem kan du indfri ved at vælge en “tried-and-true" julefrokostmenu.
Nu står påsken for døren, og hvor det her er knapt så oplagt, hvad der bør serveres (udover snaps og chokoladeæg), så kan du ved at skimme oversigter for påskemenuer inde på cateringfirmaers hjemmesider få et indtryk af, hvilke retter folk især ynder at servere og bestille til denne højtid.
Her bestemmer du selv
Ved nogle typer arrangementer og fester har folk ikke nogen forudindtagede idéer om, hvad der bør serveres, så her står det dig egentlig frit for at vælge, hvad du selv tænker kunne være sjovt - så længe det er imødekommende over for allergier, kødfrie præferencer og ekstrem kræsenhed.
I en erhvervskontekst vil det være ved arrangementer som konferencer og møder med forplejning, at du har meget frihed til at bestille noget, folk måske ikke har prøvet før. Privat vil det være ved fødselsdagsfester og konfirmationer – her er det ligesom festens omdrejningspunkt, der bestemmer, hvad der serveres. Så også her kan du vælge en anderledes og kreativ cateringmenu.
Lad andre om det hårde arbejde
Spar tid og mange kræfter ved at lade andre om madlavningen til din fest eller arrangement - få færdiglavet mad leveret til døren ved at lade et cateringfirma håndtere det til tider utaknemmelige arbejde at kokkerere store mængder velsmagende mad til perfektion. Cateringfirmaer har ofte forskellige buffeter at vælge fra i forskellige prisklasser, så de låser dig ikke fast på bare én menu.
