23948sdkhjf

At se den afdøde kan være en god måde at sige farvel på

Mange vil gerne se den afdøde og måske sige et sidste privat farvel. Det har de stor erfaring med at arrangere i de fleste bedemandsforretninger.

Der kan være mange måder at sige farvel til en afdød på. I sidste ende er det helt op til dig at mærke efter, hvad der vil være det rigtige for dig. For nogle kan det gøre døden mere konkret og afmystificere den, for andre er det vigtigt, at de husker den afdøde, som han eller hun så ud i live.

Hos Hejslet Begravelsesforretning har de stor erfaring med at hjælpe pårørende med at tage afsked med den afdøde på en ordentlig måde.

”Nogle pårørende kan for eksempel godt lide at samles om den afdøde og synge en sang, eventuelt mens de bærer den afdøde ud af hjemmet. Det kan give en smuk stund med kun de nærmeste omkring sig,” siger John Hejslet, der er bedemand og medejer af Hejslet Begravelsesforretning, der har flere filialer i Nordjylland.

Hejslet dækker altså stort set hele det nordjyske med deres mange begravelsesafdelinger. Du finder deres dygtige bedemænd i Vester Hassing såvel som deres professionelle bedemænd i Dronninglund, Hals, Frederikshavn og Sæby.

Mulighed for at sige farvel uden for mange mennesker

John Hejslet påpeger, at det at se sen afdøde med kun de nærmeste pårørende omkring sig, kan give en god mulighed for at sige et mere privat farvel.

”Har den afdøde været meget vellidt, haft mange venner og en stor familie, kan der hurtigt være mange deltagende ved en begravelse. Som den nærmeste pårørende kan det være overvældende at skulle sige et sidste farvel i den situation, derfor oplever vi, at der er nogle, der har det bedre med et mindre og mere personligt farvel, og det hjælper vi gerne med at arrangere,” siger John Hejslet.

Han nævner, at de i firmaet også er kirkesangere, og at de derfor kan hjælpe med at synge med på de fleste salmer, hvis det er et ønske, de pårørende har.

Skal du se den afdøde?

For nogle kan det være rart at se den afdøde, for andre vil det være rarere at huske den afdøde, som han eller hun så ud i live. Det er derfor vigtigt, at du som pårørende mærker efter, hvad der er det rigtige for dig.

”Nogle afdøde kan se meget forandrede ud. Det kan for eksempel være på grund af sygdom eller en ulykke. I sådanne tilfælde er det særligt vigtigt, at du overvejer, om du har lyst til at se den afdøde,” afslutter John Hejslet.

Når det kommer til begravelser i Nordjylland, er der altså ikke noget rigtigt eller forkert, men den rette bedemand vil altid kunne hjælpe dig med at få sagt et sidste farvel på den måde, som du ønsker.

Send til en kollega

0.063