23948sdkhjf

Ozon og UV-C øger brandsikkerhed og giver besparelser

Sælges
Udløber
20. februar 2019
Stand
Ny
Producent
JIMCO A/S
Model
KPC (Kitchen Pollution Control)

Stegeos og fedtpartikler fra madlavning i restauranters storkøkkener aflejres i ventilation og udsugning og udgør ikke kun en stor vedligeholdelsespost, men også en potentiel brandfælde. Hos Bones Restauranter har man taget konsekvensen og installeret ozon og UV-C anlæg, der mindsker brandfare og omkostninger til vedligeholdelse samt giver medarbejderne et bedre arbejdsklima.

Bones restaurantkæde har 13 restauranter fordelt på Jylland, Fyn og Sjællandmed en menu fra det amerikanske køkken bestående af spareribs, hot wings, grillede bøffer, bagte kartofler og pomfritter. Madlavningen producerer dagligt store mængder os, sod og fedtpartikler, og udsugning er nødvendig for at bevare et rent og godt arbejdsklima. Desværre aflejres sod og partikler i udsugningssystemet og kræver hyppig rengøring for ikke at blive en farlig brandfælde. For at lette rengøringen og sikre optimalt mod brand har fire Bones Restauranter installeret anlæg, der renser luften med ozon og UV-C lys.

- Vores udsugningssystem over den åbne grill sviner hurtigt til med sod fra madlavningen, og det er strengt nødvendigt at rengøre hyppigt for at undgå brandfare og bevare et godt indeklima. Med anlæggene renses luften inden den suges op i ventilationen, og det har lettet vores rengøring af filtre og rør i ventilationssystemet væsentligt. Specielt luften fra friturestegningen er blevet markant renere. Filtrene bliver langt mindre fedtet og beskidte og skal blot en tur i opvaskemaskinen hver anden måned i modsætning til tidligere, hvor de skulle rengøres hver tredje uge, forklarer Anders Frederiksen, bestyrer i Bones i Horsens.

Fokus på brandsikkerhed giver besparelser
Bones i Horsens, Silkeborg, Odense, Randers og Roskilde har foreløbig installeret anlæg, der renser udsugningsluften fra køkkenerne. Medindehaver i Bones Kristian Kaasgaard er ikke i tvivl om at fremtidige køkkener i kæden også skal have anlæggene.

- Fordi luften renses effektivt inden den kommer ind i ventilationssystemet, er vores filtre og rør renere, og vi sparer ressourcer og tid på rengøring. Men renere luft giver også mindre slid og sparer os årligt i omegnen af 10.000 kr. per restaurant, fordi rør og filtre kan udskiftes med større tidsinterval. Desuden er vores brandsikkerhed øget, hvilket giver os et ekstra kort på hånden overfor forsikringsselskaberne, når vi skal forsikres mod brand. Derfor forventer vi også at installere anlæggene i fremtidige Bones Restauranter, siger Kristian Kaasgaard, medindehaver i Bones.

Øget efterspørgsel
Hos virksomheden Jimco A/S, der leverer ozon og UV-C anlæggene til Bones Restauranter, er der ifølge adm. direktør Jimmy K. Larsen en stigende interesse hos storkøkkener om at få installeret effektive anlæg.

- Vi oplever en stigende efterspørgsel på anlæg til storkøkkener, hvor der produceres store mængder sod og fedtpartikler, som aflejres i ventilationssystemet og udgør brandfare for gæster og kunder. Bl.a. leverer vi anlæg til McDonalds, KFC, Rødovre Centrets restauranter, Tivolis Restauranter, Aidas Cruiseliners, Scandic Hoteller, Hilton og Mariott Hoteller, som alle efterspørger anlæg, der kan rense luften effektivt og pålideligt og give større sikkerhed og færre lugtgener til omgivelserne, siger Jimmy K. Larsen.

Jimco A/S er som de første indehaver af ETV
Environmental Technology Verification (ETV) er en internationalt anerkendt verifikation af, at et klima- eller miljøteknologisk produkts virkningsgrad lever op til leverandørens specifikationer. Med stemplet kan virksomheder altså dokumentere deres løsningers effektivitet på hjemmemarkedet og i udlandet, uden at skulle lave div. test først.




Sælger
Jimco A/S
Mjølbyvej 7
5900 Rudkøbing
Danmark

Telefon: +45 62515456


Se hjemmeside
Se flere maskiner
Se hele profilen
Kontakt sælger

Send til en kollega

0.154