Dansk Procesventilation tilbyder Dustcontrols F30000 højvakuum-forudskiller til tørt støv/tørre spån
Dustcontrols højvakuum-forudskiller F30000 kan anvendes til forudskilning af stort set alle typer af tørt støv og tørre spåner. Forudskilleren benyttes typisk til forudskilning af slibestøv fra metaller, beton, plast, glasfiber/komposit og træ, støv fra enzymer, papir, mel og træ samt spåner fra metaller, plast, teflon, glasfiber/komposit og træ.
F30000 benyttes ofte i Atex-løsninger, hvor den jordes sammen med resten af løsningen.
I løsninger, hvor der håndteres store materialemængder, anbefales det altid, at der monteres en af Dustcontrols mange forskellige forudskillere før filteret for at minimere slitage på filterelementerne og dermed forlænge filterelementernes levetid (standtid).
Dustcontrols højvakuum-forudskiller F30000 er en meget fleksibel, modulopbygget forudskiller, hvor indløbsmodulet både kan drejes og vendes. Indløbsmodulet kan som standard forsynes med syv forskellige indløbsdimensioner som f.eks. 1 x Ø160 mm, 2 x Ø108 mm eller 3 x Ø76 mm og kan selvfølgelig kundetilpasses efter ønske.
Med sin modulopbygning har F30000 et stort udvalg af standard-udtømningssystemer som f.eks. udtømning i plastsæk, udtømning i åbne og lukkede containere samt udtømning via sluse.
F30000 leveres som standard med ben til fritstående montage og kan udrustes med et bredt stativ, så der er plads til en bigbag eller en container under forudskilleren.
Forudskilleren kan udrustes med en ekstra modulring, som forbedrer udskilningen af lette materialer.
F30000 kan leveres i jordet udførelse og leveres i korrosionsklasserne C2, C3 og C4 samt leveres i rustfast udførelse.
For at sikre kundetilfredshed tilbyder Dansk Procesventilation altid vederlagsfri hjælp til dimensionering og valg af forudskiller-løsninger.
Læs mere om alle Dustcontrols højvakuum-forudskillere på vores hjemmeside eller kontakt os på mail