Dansk Procesventilation tilbyder Dustcontrols højvakuum-filter S21000
Dustcontrols højvakuum-filter S21000 kan anvendes til filtrering af stort set alle typer af tør røg, tørt støv og tørre spåner.
Filteret benyttes typisk til filtrering af svejserøg, slibestøv fra metaller, beton, plast, glasfiber/komposit og træ, støv fra enzymer, mel og træ samt spåner fra metaller, plast, teflon, glasfiber/komposit og træ.
S21000 benyttes ofte i Atex-løsninger, hvor det jordes og/eller udrustes med trykaflastning (eksplosionslem) samt pneumatiske afspærringsspjæld på ind- og udløb i forbindelse med pneumatisk filterrensning.
I løsninger, hvor der håndteres store materialemængder, anbefales det, at der monteres en af Dustcontrols mange forskellige forudskillere før filteret for at minimere slitage på filterelementerne og dermed forlænge filterelementernes levetid (standtid).
Dustcontrols højvakuum-filter S21000 er et meget fleksibelt, modulopbygget filter, hvor indløbsmodulet både kan drejes og vendes. Indløbsmodulet kan som standard forsynes med syv forskellige indløbsdimensioner som f.eks. 1 x Ø160 mm, 2 x Ø108 mm eller 3 x Ø76 mm og kan selvfølgelig kundetilpasses efter ønske.
Med sin modulopbygning har S21000 et stort udvalg af standard udtømningssystemer som f.eks. udtømning i plastsæk, udtømning i åbne og lukkede containere samt udtømning via sluse.
S21000 leveres som standard med ben til fritstående montage og kan udrustes med et bredt stativ, så der er plads til en bigbag eller en container under filteret.
Højvakuum-filteret leveres med en vertikalt monteret plisseret filterpatron samt indbygget tryklufttank og magnetventil til pneumatisk filterrensning.
S21000 kan leveres i jordet udførelse, udrustes med trykaflastning, leveres i korrosionsklasserne C2, C3 og C4 samt leveres i rustfast udførelse.
• Klik her og læs mere på vores hjemmeside
• eller klik her og send os en mail.