23948sdkhjf

Konfektfabrik er på rette spor

Hattesens Konfektfabrik på Ærø tabte i regnskabsåret 2022/23 knap 444.000 kroner før skat, men stifter og medejer Claus Hattesen er tilfreds.

Dels er der tale om en kraftig forbedring i forhold til året før, hvor der var et minus på 1,7 millioner kroner, og dels var der i det seneste regnskab et plus på driften på godt 430.000 kroner før afskrivninger, konstaterer ledelsen i sin beretning. Sidstnævnte er en forbedring på næsten 1,4 millioner kroner .

Til fyens.dk fortæller Claus Hattesen, at de nævnte afskrivninger er foretaget på maskiner, som blev købt for tre og et halvt år siden - en investering på 4,5 millioner kroner, der blev mulig, fordi han dengang havde taget tre nye investorer ind i ejerkredsen.

- Enten skulle vi forblive en lille virksomhed, som lavede lakridskonfekt og afsatte det lokalt, eller også skulle vi lave et større brand , som vi kunne være stolte af, siger Claus Hattesen til mediet.

Han stiftede konfektfabrikken i 2017 og ejer nu 58 procent af anparterne i virksomheden. Resten er ejet af de forholdsvis nye investorer i form af  Thomas Arne Fischer, Marianne Holdt Olufsen og Peter Kåre Groes Christiansen.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11