23948sdkhjf

Gambling: Chipsgigant har droppet samarbejde med influencer

Orkla, der står bag chipsbrandet Kims, vil ikke længere have influenceren Mads Gottlieb som reklamesøjle. Han er smidt ud af den igangværende Kims Chips Battle, hvor en række influencere kæmper om at promovere den bedste chipssmag.

Det skriver DR

Årsagen er, at Mads Gottlieb på mediet Twitch har optaget sig selv spille på online spillemaskiner og sendt det live til sine cirka 63.000 følgere, hvoraf mange er børn og unge. 

- Kims Chips Battle ønsker på ingen måde at blive koblet sammen med gambling, konstaterer kommunikationschef Kim Ege Møller fra Orkla ifølge DR.

Mads Gottlieb er en del af YouTube-gruppen "Gutterne", som sammen promoverer en af de chipsvarianter, der er med i Kims Chips Battle. Det indebærer blandt andet at han er med på den tegning af Gutterne, som findes på chipsposerne. 

Ifølge DR oplyser Orkla, at koncernen ikke fjerner allerede producerede chips fra butikkerne, men at Mads Gottlieb fremover ikke skal deltage i aktiviteter sammen med Gutterne om Kims Chips Battle.

Også i februar var der fokus på Kims Chips Battle, da Forbrugerrådet Tænk kritiserede kampagnen for at bruge influencere, som tydeligt henvender sig til børn. Forbrugerrådet mener, at Kims markedsfører usunde fødevarer til børn i strid med industriens eget kodeks.

Kritikken fik Orkla til at aftale med influencerne, at de sætter en aldersgrænse på, så man både skal have en profil og være over 18 år for at kunne se YouTube-videoerne.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078