23948sdkhjf

Opgiver produktion og fyrer alle medarbejdere

I fremtiden vil der ikke længere blive produceret rygeost hos mejeriselskabet i Kirkeby & Thrane fynske Sandholdt-Lyndelse.

Selskabet har opgivet at genstarte produktionen efter en brand sidste år. I stedet er alle otte ansatte blevet fyret. 

Det skriver Fyens Stiftstidende

Branden blev ganske kostbar for virksomheden. Det blev til et underskud på 2,3 millioner kroner efter skat i det netop offentliggjorte 2022/23-regnskab for Kirkeby & Thrane A/S. 

Inden branden ramte leverede virksomheden sine oste til restauranter og storkøkkener, men også til butikker i kæder hos Rema 1000, Coop og Bilka. De kunder forsvandt alle efter branden.

Efter et helt år ude af markedet er produktionen droppet, fortæller mejeridirektør Martin Winther Messmann.

 - Det er for det første ikke helt billigt at starte sådan en produktion op igen, og problemet er også, at når du først er ude - hvad har du så af kunder, når du er startet op igen? Vi har ikke planer om at starte produktionen op på Sinai igen, siger han til Fyens Stiftstidende med henvisning til mejeriet, der gik under navnet Sinai Mejeri.

Kirkeby & Thrane er ejet af det Svendborgbaserede fødevareselskab Kirkeby Cheese Export. Til Fyens Stiftstidende fortæller Martin Winther Messmann at det for koncernen samlet set går godt. 

Den påstand underbygges af selskabets seneste årsregnskab, der gik fra oktober 2022 til september 2023.

Her lyder bundlinjen på 5,4 mio. kr. ud af en bruttofortjeneste på 14,5 mio. kr. 

KIRKEBY CHEESE EXPORT A/S
Regnskabsår 2022 2021
Valuta mio. DKK mio. DKK
Nettoomsætning - -
Bruttofortjeneste 14,5 10,6
Resultat af primær drift 7,1 6,2
Resultat før skat 7,0 6,2
Årets resultat 5,4 5,0
Balancestatus 26,4 25,7
Egenkapital 7,3 7,8
Antal ansatte 9 7
Kilde: CVR

Se nøgletal for:
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.097