23948sdkhjf

Grøn gavebod: Flere millioner til plantemad og økologi

Der har sjældent lydt så mange rosende ord fra grønne NGO'er og lobbyister som efter et pressemøde i Finansministeriet tidligere i dag.

På mødet præsenterede finansminister Nicolai Wammen (S) en ny aftale, som de tre regeringspartier havde indgået med  SF, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten og Radikale Venstre om fordelingen af næsten fem milliarder kr. fra den såkaldte Grøn Fond.

Ud af de knap fem milliarder kr. går de 653 mio. kr. til grøn omstilling af landbruget, hvoraf økologi og plantebaserede fødevarer får hver deres andel.

Der er således 60 millioner kr. over to år til Fonden for Plantebaserede Fødevarer.

- Det sender et stærkt signal til resten af verden om, at plantebaserede fødevarer er fuldstændig afgørende for den grønne omstilling – og at Danmark derfor bliver ved med at prioritere området, siger generalsekretær Rune-Christoffer Dragsdahl fra Dansk Vegetarisk Forening.

Landbrug & Fødevarer roser også et bredt udsnit af uddelingerne til at løfte en grønnere teknologi, mens økologerne i Økologisk Landsforening glæder sig over 63 millioner kr. næste år til tre forskellige puljer med hver deres indsatsområder.

Ifølge forperson i Økologisk Landsforening, Michael Kjerkegaard, øger det chancerne for at komme i mål en fordobling af både den økologiske omsætning og øko-arealet i 20230.

- Regeringen udgav sidste år en fin økologistrategi, men den var blottet for nye midler, hvilket fik strategien til at klinge lidt hult. Hvis vi skal nå fordoblingsmålet, er der et stort behov for at investere både i faglig udvikling i økologien og udvikling af markedet, siger han.

Samtlige uddelinger fra Grøn Fond kan findes her.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078