23948sdkhjf

Slikkæmpe vil sælge specielt choko-produkt på nettet

Den østjyske slikproducent Carletti vil flytte mere af virksomhedens udenlandske B2B-salg over på nettet - uden at ansætte et hold af sælgere. 

Producenten, der står bag kendte produkter som Skumbananer og P-tærter kaster dog i første omgang sit blik på de lidt mere ydmyge chokoladelinser - kendt hos Carletti som Chokoladeknapper. 

Det oplyser virksomheden i en pressemeddelelse. 

Den proces skal virksomheden lykkes med sammen med det digitale konsulenthus Novicell. Samarbejdet handler først og fremmest om at skalere virksomhedens internationale B2B-salg af chokoladelinserne – et produkt, der blandt andet bruges i produktionen af kager, is og mejeriprodukter over hele verden, udtaler Jakob Legind, Group Export Director i Carletti.

- Vi har et produkt med et stort internationalt potentiale, som vi vil forsøge at indfri. Men vi er også meget bevidste om, at vi ikke har ressourcer til at ansætte et stort team af sælgere, som kan rejse verden rundt for at besøge potentielle kunder. Derfor sætter vi nu strøm til salget, udtaler han.

Kompliceret løsning

Det er dog ikke helt ukompliceret at etablere international webshop for fødevarer, erkender Jakob Legind.

- Udover de sproglige udfordringer skal webshoppen også håndtere mange forskellige landes restriktive fødevare fødevarelovgivninger. Derudover er det også et spørgsmål om kultur. 

- Vores industrikunder er vant til at møde vores tekniske sælgere ansigt til ansigt og i samspil udvikle løsninger, som er tilpassede den enkelte kunde. Men i takt med stigende efterspørgsel efter vores chokoladelinser samt general vækst i B2B-onlinehandel, ser vi et stort potentiale i lanceringen af et digitalt alternativ, som supplement til den traditionelle måde at sælge chokoladelinser, udtaler han.

Nice to have?

I forbindelse med arbejdet med Carlettis nye e-commerce platform har virksomheden også udviklet en række digitale værktøjer – herunder en digital konfigurator, hvor kunden har mulighed for at designe sine egne chokoladelinser online.

- Det lyder måske lidt som en ’nice to have’-gimmick, men vores chokoladelinser bliver først og fremmest brugt i produktionen af kager, is og mejeriprodukter. Derfor kan der være meget specifikke krav til vores produkter. De krav kan denne løsning indfri, og så viser det samtidig lidt om, hvor solid en logistikløsning vores nye ecommerce-løsning også er, når man kan tilføre den slags fleksibilitet i en international webshop, udtaler Jakob Legind.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094