23948sdkhjf

Guld til Grauballe

International øl-konkurrence placerer mikrobryggeriet Grauballe Bryghus i top.
Grauballe Bryghus fik guldmedalje ved en af verdens største ølkonkurrencer, The European Beer Star Award, i München.

Det var øllen "Honeygold", der fik den fornemme placering i kategorien honningøl.

- Vi er utroligt glade for den guldmedalje. Den giver os et rygstød lige nu, hvor vi er i færd med at flytte vores lille bryggeri til større lokaler i Silkeborg, hvor vi får mulighed for at brygge alle de øltyper vi ønsker, oplyser Bryggeriet i en pressemeddelelse.

Bryggeriet er etableret af William Frank og ægtefællen Else Birk, der som bromatolog har arbejdet i og for fødevareindustrien i mange år.

Honeygold er brygget med en honning, som kun findes på Tasmanien. Den blev brygget til Danske Ølentusiasters store konkurrence om det bedste bryllupsbryg til kronprinseparret, og den vandt publikumsafstemningen på ølfestivalen i Valby i maj 2004.

- Det vi er mest glade for er nok, at vores øl både kan vinde en konkurrence blandt publikum i København og ved en af de største internationale - konkurrencer om øl, hvor op mod 100 specialister udvælger vinderøllet ved blindsmagning, skriver bryggeriet videre.

Grauballe Bryghus har tidligere vundet priser for sit øl. Bedst kendt er Årets Ølpris fra danske Ølentusiaster i 2011, Danmarks bedste Pilsner i 2006 og Det bedste Bryllupsbryg til kronprinsparret i 2004.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.063