23948sdkhjf

Den nye madtrend er lokal

Ny nordisk mad afløses af ny lokal madtrend, spår eksperter.
Lokale madvarer giver mere mening i den brede befolkning end ny nordisk mad, skriver FoodCulture.

- Det nye nordiske køkken er ikke blevet folkeligt endnu, og det nordiske element i gastronomien er ikke altid meningsfuld i hverdagen. Derfor vil det nok ændre sig og blive erstattet af lokal hverdagsmad. Lokal mad som Samsøkartofler, ost fra Knuthenlund og æg fra nabogården signalerer nærhed og genkendelighed, siger antropolog Arun Micheelsen til netmediet.

Danske forbrugere går op i "danskhed"
Arun Micheelsen får opbakning fra sociologen Birthe Linddal, der mener at det nordiske køkken har eksportmæssige perspektiver, hvorimod det lokale betyder meget for de danske forbrugere - hun mener også dette kommer til at fylde mere i fremtiden.

- Man er tryg ved det lokale, og det lokale er ikke elitært. Du kan se hos folk, der er 60 plus og uden uddannelse, at de køber fra gårdbutikker, siger Birthe Linddahl til FoodCulture.

Chefkonsulent Joan Preisler i Coop mener også, at lokal-lokal, sammen med grønt og selvforsyning, er blandt de store fødevaretrends pt.

- Coop har solgt for 50 mio. kr. lokale varer i år, hvilket udgør ca. 5 promille af det samlede salg, men vi forventer en fordobling i salget af de lokale varer i 2014, sagde Joan Preisler i sidste uge på en konference om nordisk mad på Københavns Universitet.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11