23948sdkhjf

Carl’s Jr. åbner endnu en restaurant

Dansk Supermarked har planer om at gøre amerikanske Carl’s Jr. til en landsdækkende burgerkæde. Nu åbner den fjerde restaurant i Danmark.
Den amerikanske burgerkæde Carl’s Jr. åbner i Bilka Skalborg i Aalborg til juli.

Ombygningen er netop gået i gang i varehuset, og restauranten kommer til at ligge, hvor Quick Food’en lå. Både Bistro og Quick Food bevares i varehuset – Quick Food’en dog i en mindre udgave.

Varehuschef i Bilka Skalborg Peer Thomassen ser frem til at få det amerikanske burgerbrand inden for dørene.

- Det bliver rigtig godt at kunne tilbyde kunderne et nyt, markant koncept i Aalborg Storcenter. Vi kan se, at Carl’s Jr. er populært ikke bare i udlandet, men også herhjemme, så vi glæder os, siger Peer Thomassen.

Slår konkurrenterne på kvalitet og service
Sidste år åbnede de to første Carl’s Jr. restauranter i henholdsvis Bilka Vejle og Bilka Næstved, og til juni åbner nummer tre i Bilka Kolding. Modtagelsen af de to første restauranter er ifølge Head of Franchise i Dansk Supermarked, Martin Uebel, gået over al forventning.

- Det har været en bragende succes. Vi har haft flere gæster i restauranterne, end vi overhovedet havde regnet med, og de køber også mere end forventet. Men det bedste er faktisk, at kunderne vurderer Carl’s Jr. til at være langt bedre end andre sammenlignelige restauranter. Og det fortæller os, at vi har fat i det rigtige her, fortæller Martin Uebel.

Kommenter artiklen (1)
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125