23948sdkhjf

Leverandører føler sig presset af Dansk Supermarked

Dansk Supermarked har netop forlænget sin kredit hos sine leverandører til 90 dage – leverandørerne føler sig tvunget til at acceptere.
I en nyligt udsendt mail redegør Dansk Supermarked for, hvorfor den 45 dage lange kredit nu forlænges til 90 dage. Det skyldes den nye ejerstruktur i koncernen, hvor der ikke længere kan trækkes på pengekassen hos Mærsk, lyder det. Leverandørerne føler sig tvunget til at adlyde, skriver dagbladet Børsen.

Diktat eller debatoplæg
Dagbladet Børsen har været i kontakt med flere af Dansk Supermarkeds leverandører. En anonym leverandør erkender at føle sig presset af brevet fra Dansk Supermarked, der ifølge ham indeholder et ultimativt krav om at få forlænget betalingsbetingelserne til 90 dage.

Dansk Supermarkeds pressechef Mads Hvitved Grand understreger over for Børsen at der ikke er tale om et diktat men et forhandlingsoplæg.

Den førnævnte direktør for den anonyme leverandør har dog en anden opfattelse af brevets indhold.

- Vi spurgte om, hvad der skete, hvis man ikke ville acceptere det. Svaret var, at så kunne man ikke længere være leverandør til dem, siger han til Børsen, der er bekendt med virksomhedens og direktørens identitet.

Læs også: Dansk Supermarked strammer betalingsskruen


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109