23948sdkhjf

Fødevareministeren langer ud efter supermarkederne

Supermarkederne skal presses til at fjerne usunde varer fra kasserne og tilbudsaviser og i stedet fremme salg af sunde produkter, mener fødevareminister Dan Jørgensen.
Det skriver Politiken.dk.

Detailhandlen skader danskernes sundhedstilstand, lyder det bombastisk fra fødevareminister Dan Jørgensen. Derfor vil han nu have butikkerne til at fjerne usunde fristelser som slik og alkohol fra tilbudsaviser og kasselinjer. Butikkerne skal derfor både indrettes anderledes og have et større udvalg af sunde varer for hermed at tage et større ansvar for, at forbrugerne træffer sundere valg.

For at sætte skub i udviklingen har Dan Jørgensen indkaldt til et topmøde med købmændene. Og kommer ændringerne af butiksindretning og udvalgt ikke frivilligt, varsler fødevareministeren lovindgreb.

Undren men åbenhed
Hos Coop vil man være åben i mødet med Fødevareministeren, men melder ud, at man ikke tror på effekten af en begrænsning af bestemte varer.

Lignende holdning til de annoncerede begrænsninger har Dansk Supermarked:

- Vi er jo en erhvervsvirksomhed, og vores opgave er at være dagligvarehandel for alle danskere. Det ikke er vores opgave at være løftet pegefinger over for danskerne, siger Helene Regnell, CSR-chef i Dansk Supermarked., til Politiken.dk.


Original artikel: http://politiken.dk/indland/ECE2340329/m...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11