23948sdkhjf

DI: Kontrollen virker trods listeria-udbrud

En forkert faglig beslutning var skyld i, at der blev grebet for sent ind ved listeria-udbruddet fra virksomheden Jørn A. Rullepølser. Derfor ønsker DI Fødevarer fortsat den bedste kontrol for pengene uden en udvidelse af kontrollen.
Danske fødevarevirksomheder laver i dag egenkontrol af hygiejnen, som så igen bliver kontrolleret af Fødevarestyrelsen.

- Og den kontrol bør sættes ind på de områder, hvor risikoen er størst, sådan som det er i dag og i den aktuelle sag med listeria. Det giver mening med kontrol i tilfælde af, at der har været problemer. På den måde får vi mest kontrol for pengene, siger branchedirektør Ole Linnet Juul, DI Fødevarer.

Derfor ønsker DI Fødevarer, at Fødevarestyrelsen gennemfører færre og mere målrettede kontrolkampagner frem for at skru op for en generel kontrol.

Nyt fødevareforlig
I løbet af de kommende uger begynder forhandlingerne om et nyt fødevareforlig om Fødevarestyrelsens kontrol med fødevarer. Det skal forhandles på plads i 2014, og DI Fødevarer appellerer til, at man ikke lader en enkeltsag bestemme udfaldet af forhandlingerne, men at kontrollen sættes ind på de områder, hvor risikoen er størst.

- Danske fødevarevirksomheder er generelt særdeles gode til at overholde reglerne: Mere end 90 pct. af kontrollerne gennemføres uden anmærkninger. Men vi er i DI Fødevarer altid parate til se på, hvordan man kan forbedre sikkerheden, siger Ole Linnet Juul.

Og en redegørelsen fra Fødevareministeriet viser, at egenkontrollen virker. Både reglerne og fødevarekontrollen fungerede, men en forkert faglig beslutning i Fødevarestyrelsen betød, at myndighederne greb ind for sent i listeria-udbruddet.

Hurtigere besked
DI Fødevarer finder det positivt, at Fødevareministeriet vil fortsætte overvågningen af forekomsten af listeria, og at man vil give virksomhederne besked hurtigere end i dag.

- Allerede i dag tager virksomhederne løbende prøver for at sikre sig, at der ikke er listeria til stede i produktionen. Men jo hurtigere virksomhederne får besked fra myndighederne, jo hurtigere kan eventuelle problemer håndteres, siger Ole Linnet Juul.

Kilde: DI Fødevarer - www.di.dk

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094