23948sdkhjf

Tre ud af ti danskere lider af fødevareskepsis

En ny undersøgelse viser, at tre ud af ti danskere, som følge af svinesygdomme og listeria-sagen, er blevet mere skeptiske over for danske fødevarer.
Danskerne tænker sig om en ekstra gang, inden de køber danskproducerede fødevarer. Det afslører en ny undersøgelse foretaget af A&B Analyse for FødevareWatch.

Af undersøgelsen fremgår det, at 28 procent af de 1001 adspurgte personer forholder sig skeptisk over for danskproducerede fødevarer efter svinesygdomme og listeria-sagen.

Tilbage i august berettede Coop om et fald i salget af rullepølse på 30 procent, mens slagteren på Kultorvet i København derimod oplevede et sandt boom i rullepølsesalget. Og det har sin helt naturlige forklaring, siger Kirsten Poulsen, ekspert i forbrugeradfærd hos Firstmove.

- Alt andet lige vil vi helst købe dansk producerede varer, men der er selvfølgelig en stigende skepsis efter de senere års sager. Der er bare en højere grad af tillid til fagmanden, som du kan se i øjnene og gå ned og dunke i hovedet dagen efter, hvis der er noget galt med det kød, du har købt, siger hun og understreger, at danskernes tillid i dag i langt højere grad er baseret på kvalitet, sporbarhed og kontrol end tidligere.

Originalartikel: http://fodevarewatch.dk/Fodevarer/articl...
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094