23948sdkhjf

Ni nominerede til FoodTech Award 2014

Et dommerpanel bestående af uvildige rådgivere og specialister har nomineret ni ud af 40 produktnyheder til prisen FoodTech Award. Vinderen offentliggøres i forbindelse med åbningen af FoodTech 2014 og prisen overrækkes af H.K.H. Prins Joakim.
Udstillernes produktnyheder er som altid i fokus når FoodTech 2014 slår dørene op fra den 28.-30. oktober 2014 i Messecenter Herning.

I år har et særligt dommerpanel bestående af fagfolk og uvildige eksperter tildelt nyhederne henholdsvis 1,2 eller 3 stjerner. Nyheder med tre stjerner er der ni af, og de er således nomineret til FoodTech Award 2014, som tildeles den udstiller, der præsenterer messens mest innovative og fornyende produkt.

Dommerpanelet består af Jens Adler-Nissen, professor, dr. techn., DTU Fødevareinstituttet; Jens Ulrich Nielsen, udviklingschef, Teknologisk Institut, DMRI; Ole Linnet Juul, direktør, DI Fødevarer; Jørgen Hald, direktør, Mejeriforeningen og Klaus Hansen, redaktør, TechMedia.

Vinderen af awarden offentliggøres i forbindelse med åbningen tirsdag den 28 oktober kl. 10 i Hal L ved Science Street. Prisen overrækkes af H.K.H. Prins Joakim.

Og de nominerede er....
  • Schur Technology A/S: Ny vedligeholdelsesfri printer, der kan mærke på alle overflader
  • Bürkert-Contromatic A/S: Flowmåler med ny teknologi
  • Red Arrow HAndels GmbH: Cleansmoke
  • AVN Teknik A/S: Ny generation af lineære præcisions-aktuatorer
  • Ceramic Speed Bearings A/S: Komplet program i FDA-godkendte leger til fødevareindustrien
  • Festo A/S: Clean Design ventilterminal
  • JVL Industri Elektronik: The Mactuator - en all inklusive totalintegreret aktuator
  • Endress + Hauser A/S: Nyt udstrækningsarmatur
  • Statens Serum INstitut SSI Diagnostica: MVP Icon


Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11