23948sdkhjf

Overproduktion hos Danepork lovliggøres

En aktindsigt hos Miljøstyrelsen afslører, at slagteriet DanePork slagtede 50.000 flere grise end tilladt i 2013.
I alt 326.101 svin blev der slagtet hos DanePork i St. Lihme ved Egtved i 2013. Det er 50.000 flere end tilladt. Det viser en aktindsigt hos Miljøstyrelsen, oplyser Vejle Amts Folkeblad.

DanePork har dog en ansøgning om at udvide produktionen under behandling, og derfor ser det ud til, at slagteriet slipper for en politianmeldelse. I stedet lovliggøres overproduktionen pr. efterkrav.

- I 2013 har virksomheden klart overskredet sin godkendelse, hvilket selvfølgelig ikke er acceptabelt. Virksomhedens produktionstal for 2013 bliver imidlertid først sendt til Miljøstyrelsen i foråret 2014. På dette tidspunkt havde styrelsen allerede modtaget en ansøgning fra virksomheden om at udvide produktionen. Derfor har vi vurderet, at det var mest rigtigt at færdiggøre ansøgningsprocessen fremfor at politianmelde virksomheden, forklarer Malene J. Sørensen, som fører tilsyn med DanePork for Miljøstyrelsen.

Den manglende politianmeldelse vækker dog harme hos byrådspolitiker Morten Kristensen fra SF, der tidligere har været ude med riven efter DanePork. Han siger til Vejle Amts Folkeblad, at det krænker hans retsbevidsthed, at Miljøstyrelsen ikke griber ind og foretager en politianmeldelse.

DanePorks direktør Leo Grønvall fortæller, at han ikke har haft noget valg i forhold til overproduktion.

- Vi har kontrakter med vores leverandører, der forpligter os til at tage hele deres produktion. Og fordi vi har nogle dygtige landmænd, der har formået at udvide deres produktion, har vi stået med lidt af en opgave, siger Leo Grønvall.

Originalartikel
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078