23948sdkhjf

300 Dagli'Brugser bliver ombygget

Investering på et tre-cifret millionbeløb skal give nyt liv til kæden
Dagli´Brugsen præsenterer sit bud på fremtidens nærbutik, det første helt nye koncept i kædens 23-årige historie.

- Vi omsætter for omkring 8 milliarder kr. i vores 300 butikker, som alle har en stor betydning for de lokalsamfund, hvor de er beliggende. Med udviklingen af fremtidens nærbutik, som vi har arbejdet på de seneste to år, vil vi vise, at vi satser og tror på, at de lokale butikker har en fremtid, siger kædedirektør Jesper K. Andersen, Dagli´Brugsen.

Hensigten er, at samtlige 300 butikker over de kommende år skal bygges om til det nye koncept, og der er dermed tale om en investering på et 3-cifret millionbeløb for Coop og de selvstændige brugsforeninger, der ejer butikkerne, hvis de første butikker bliver godt modtaget af kunderne.

Trodser eksperterne
- Man kan sige vi vender tilbage til vores rødder, hvor Brugsen er det lokale samlingspunkt, stedet hvor byen mødes og butikken, hvor man afsætter og køber sine lokalt producerede varer – og så tilfører vi moderne elementer som convenience varer og coffee to go. Vi tror – modsat mange eksperter – at tiden er rigtig, og flere søger kvaliteten i det nære og lokale, siger Jesper K. Andersen.

Nyt i fremtidens Dagli´Brugs er, at de lokale varer får en mere fremtrædende placering og kommer til at fylde markant mere. Der etableres et nyt kioskområde med frisk kaffe, sandwich, måltidsløsninger, foruden de typiske kioskvarer.

Én butik på plads
Den første butik åbnede i lørdags i Glejbjerg ved Vejen.

Den næste butik er allerede ved at være klar. Det er i Brylle på Fyn, hvor konceptet tilføres et helt nyt element i dansk dagligvarehandel, der netop har til hensigt at binde byen, borgerne og butikken endnu tættere sammen.
Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.438